MedicinskFacultet_1800-1841

9 3 end færdighed i det danske, i hvilket sprog det k iru r­ giske akademi nylig h a r tilstaaet dr. Gregg fra Glas- gow et privat colloquium, Det bemærkes ogsaa, at til­ hørernes dom eller exam enskarakter er af liden vig­ tighed for disse examinandi, hvem det kun er om at gøre at adm itteres til licentia practicandi. Da iøvrigt enhver prøve af dette slags, som ikke skal falde ud til forelæsning af examinandus, nødven­ dig maa ind rettes saaledes, at den sidste ledes ved spørgsmaal af examinatores, saa skønner faku ltetet ingen væsentlig forskel mellem en examen publicum og et colloquium publicum og er desuden af den for­ mening, at et colloquium, hvad enten publicum eller privatum kan og bør afholdes med samme strenghed. Direktionen svarede 4’ december 1819, at collo­ quium privatum , som S an d b erg erholdt tilladelse til, blev bevilget ikke alene af hensyn til, at han allerede i aaret 1813 var blevet dr. med i Edinburgh og paa samme tid medlem af det medicinske selskab samme­ steds, hvilke grunde i 1814 ikke ansaas tilstrække­ lige, men ogsaa i betragtn ing af, at han med held siden 1817 (1814?) havde prak tiseret paa St. Croix. Da dette ikke er tilfæ ldet med R u an og Tuite maa direktionen tiltræde fakultetets mening, at et saadant colloquium privatum ikke kan forundes dem, og det saa meget mere som reskrip tet 28 august 1818 eftei i §§ 1 og 2 at have bestem t det fornødne om de læger, som allerede h a r p rak tiseret, i § 3 anordner, at ingen andre h erefter m aa faa tilladelse til at p rak tisere som læger i Vestindien end de, som ved Københavns un i­ versitet h a r underkastet sig den befalede examen. Derfor maa R uan og Tuite underkaste sig examen medicum efter de foreskrevne regler.