MedicinskFacultet_1800-1841

91 hederne ikke er ganske de samme som for forrige. Disse havde nemlig p rak tiseret i Vestindien i flere aar, da det kgl. resk rip t paalagde dem at autoriseres i Kø­ benhavn, medens dr. Ruan ikke endnu h a r p rak tiseret i Vestindien og ikke opholdt sig der siden sit 9’ aar. Foruden Ruan h a r hr. Tuite og dr. Meder fra Edin- burgh meldt sig med lignende begæring, og det synes som flere kan ventes. Paa nærmere forespørgsel fra direktionen udtalte faku ltetet 20’ november 1819, at man ønsker, at det m aatte bestemmes, at ingen andet­ steds gradueret dr. med., hvad enten han er indfødt eller fremmed, m aatte kunne erholde licentia practi- candi i de danske stater med m indre han underkastede sig den lovbefalede offentlige examen. Omendskønt der om denne sag kun er en mening i fakultetet, saa har man dog ikke været enige om det tidspunkt, fra hvilket denne regel skulde træde i k ra ft og in specie med hensyn til reglens anvendelighed paa Ruan og Tuite. Nogles votum gaar nemlig ud paa, at forbudet mod colloquia privata, der snarest muligt burde publi­ ceres, først burde træde i k ra ft 1821 eller 1822 og følgelig ikke kan anvendes paa de tvende omtalte doc- tores. For denne mening anføres følgende grunde: 1) Det er altid haa rd t og ydmygende for den, som alt ha r erhvervet ju ra doctoris ved et berøm t univer­ sitet at maatte underkaste sig en offentlig prøve, der mulig kunde have rejektion til følge. Han er ved saa- dan examen udsat for skæve domme af tilhørerne, dels formedelst de modifikationer i lægevidenskabens, principper og kurmetoder, som er følge af de forskel­ lige skoler, dels formedelst mangel af regel for, hvad der kan tordres af examinandi, som ikke ha r nydt undervisning af examinatores, dels endelig formedelst