MedicinskFacultet_1800-1841

77 rie, men herom maa jeg henvise til akademiets histo­ rie. 1813 nedlagde han alle sine embeder og flyttede paa landet, men 1816 flyttede han tilbage til Køben­ havn, hvor han praktiserede. Han var altsaa allerede 62 aar, da han søgte professoratet ved -universitetet. Ottos ansøgning var ganske kort. Han udtalte i grunden kun haabet om, at han, hvis en ældre og vær­ digere blev foretrukket, en gang i tiden m aatte kunne komme i betragtning. Klingbergs ansøgning, som var dateret 20. septem­ ber 1819, var mere udførlig: Tilfulde føler jeg hvor store fordringer, den mand bør kunne tilfredsstille, der værdigen vil beklæde det læreembede, i hvilket flere af Danmarks lærde havde virket saa meget til vi­ denskabens fremme og universitetets hæder, men end­ skønt den tillid, som mine medborgere i en række af aar have skænket mig som p rak tisk læge, h a r forhin­ dret mig i at dyrke m it yndlingsfag, anatomien, med den iver, som jeg ønskede, vover jeg dog at haabe, at følgende grunde maatte tale for, at jeg ej er uværdig til at komme i gunstigst betragtning ved denne lej­ lighed. — I mine første studeringsaar var den alt for tidlig ved døden os berøvede prof. Horrebow min san­ de ven og vejleder paa den anatomiske bane. Under ham lærte jeg at bruge kniven; og at han ej var u til­ freds med mine bestræbelser, maa jeg slutte deraf, at han ytrede det gentagne ønske, at jeg skulde paa­ tage mig at være prosektor ved hans forelæsninger. Praktiske sysler forandrede min bestemmelse, men desuagtet var stedse anatomiens studium min behage­ ligste beskæftigelse og i aaret 1798 erholdt jeg ved den kirurgiske embedsexamen hæderligt vidnesbyrd om kundskaber i dette fag. — I aaret 1808 blev jeg