MedicinskFacultet_1800-1841

156 tighed for derefter senere at kunne ansættes som pro­ fessor i accouchement og som overaccoucheur. Esch- richt — der forøvrigt var underaccoucheur og funge­ rede midlertidigt som overaccoucheur — vil tillige med den af ham hidtil foredragne fysiologi overtage den komparative anatomi og indstilles derfor til gage­ forhøjelse. Man udtaler sig derpaa om lektor ved kirur­ gisk akademi i kemi Scharlings forsættelse til fakul­ tetet, og det henstilles, hvorvidt Svitzer kunde afskedi­ ges med to trediedele af sin gage i pension, og om der kunde antages en ung læge med en gage paa c. 170 rbd. som medhjælper for docenten i fysiologi og kom­ parativ anatomi. Endelig finder man det hensigtsmæs­ sigt, at der kommer fælles bestyrelse for kirurgisk akademi og fakultetet, og at denne bliver direktionen for universitetet og de lærde skoler. Efter at direktionen for fødselsstiftelsen var hørt, blev Levy som foreslaaet lektor i medicinen 19. sep­ tember 1840 og aaret efter, 29. september 1841, ud­ nævnt til professor og overaccoucheur, men herom findes udførlig beretning i E. Ingerslevs store, udmær­ kede værk: »Den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse. Tiden 1800—1849.« (Kbh. 1915). Ved Saxtorphs død var Otto blevet professor Ordinarius og consistorialis. De andre forslag om personale blev ogsaa bevil­ gede ved kgl. resolution af 19. september 1840, idet Scharling blev lektor i kemi med speciel forpligtelse til at holde forelæsninger og examen i denne viden­ skab, for saa vidt den vedkommer lægevidenskaben, med 600 rbd. gage af den akademiske fond. Sommer blev konstitueret i Ottos fraværelse med 400 rbd. af den akademiske fond, og Svitzer blev afskediget med 300 1/3 rbd. i ventepenge.

Made with