MedicinskFacultet_1800-1841

133 mi vidst at vinde ved en hensigtssvarende indretning, ved samdrægtighed i dets bestyrelse og ved stricte at holde sig til det, der kan og bør doceres ved en medi- co-chirurgisk læreanstalt. Ingen af dets lærere gør nemlig fordring paa at have udmærket sig ved huma­ niora, ved filosofisk granskning eller ved hypotetiske anskuelser hentede fra kemi, botanik, zootomi eller fra anatomia comparata.« Dette sigter direkte til Es- schrichts indlæg. Han fortsætter: Fordelen ved stricte at lempe sig efter den medicinsk-kirurgiske ungdoms bestemmelse er altsaa indlysende og en forbedret indretning i hen­ seende til de medicinske elevers kirurgiske studium ligesaa uimodsigelig nødvendig, som den nuværende er ufuldstændig, ja nedværdigende for universitetet og skadelig for statssamfundet. Solus usus facit artifices ! Hvortil gavner vel humaniora og filosofiske abstrak­ tioner, naar en kunst (som kirurgien er) skal prak­ tiseres, dersom lægen fattes praktisk-anatomiske kundskaber eller tillige øvelse i at examinere en syg kirurgisk, eller færdighed (d. e. kunstfærdighed) til at forrette kirurgiske operationer? — Og hvorledes skulde fakultetets elever kunne erhverve sig disse til deres kald saa absolut nødvendige egenskaber, saa længe de ikke engang har adgang til subalterne kirur­ giske poster paa hospitaler, og saa længe universite­ tets anatomikammer ikke hæves til et praktisk under­ visningsinstitut, hvori findes en samling af instru­ menter, bandager og andre rekvisitter til offentlig brug for den studerende ungdom? »Tanken om, at fakultetets 5 professorer kun be­ høver 5—6 elever, efter en studieplan fastsat til 5—6 aar, for at kunne afgive de fornødne kandidater til