MedicinskFacultet_1800-1841

591745212

5 9 1 / 4 5 2 1 2

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

é

MEDICINSK FACULTET 1800—1841 n i

AF MEDICINSK FACULTETS HISTORIE

l 8 0 0

I 8 4 I

III

AF GORDON NORR I E

E J NAR MU N K S G A A R D KØBENHAVN 1939

Copyright by Einar Munksgaard - Copenhagen

\0b*) 7

Printed in Denmark. H. P. Hansens Bogtr., Kbhvn.

F O R O R D .

Med denne bog afsluttes en række værker om de medi­ cinske læreanstalters historie. Allerede i 1896 kom første del af kirurgisk akademis historie, men paa grund af talrige embedsforretninger lykkedes det m ig ikke at fortsætte den gang. Først i 1923 kom andet og tredie bind. Derefter skrev jeg theatrum anatomico-chirurgicums historie i to bind 1931 og 1932 og endelig medicinsk fakultets historie efter 1750, hvoraf første bind udkom 1934, andet 1937, og nu kom ­ mer endelig afslutningen, hvorved læreanstalternes historie er ført op til sammenslutningen mellem kirurgisk akademi og medicinsk fakultet 1’ januar 1842. Denne bog er baseret paa ret vidtløftige undersøgelser i arkiver, og udgangspunktet er væsentligst de referats- og resolutionsprotokoller, som direktionen for universitetet og de lærde skoler har ført. Der har været den vanskelighed, at der ikke findes registre i disse store protokoller, saa det har været nødvendigt at gennemgaa dem fra først til sidst. Da de er ordnede kronologisk, og jeg overalt har angivet datoer, har jeg ikke fundet det nødvendigt at henvise til de utallige numre, der betegner sagerne. Ved hjælp af datoen kan man nemt finde sagens nummer, og naar man har det, er det let at finde sagens akter takket være det ud­ mærkede register, som rigsarkivet har udarbejdet. Det har været min hensigt at give en fremstilling støttet paa de officielle kilder, som kan blive et paalideligt grundlag for specielle fremstillinger af enkelte begivenheders historie. Portraiterne er gengivelse af billeder i medicinsk-histo- risk museum, Herholdts efter museets originaltegning af Monies.

6

Jeg bringer en særlig tak til Carlsbergfondet, som i saa mange aar har støttet mine arbejder og gjort det muligt at udgive mine bøger.

København, december 1938.

Gordon Norrie.

INDHOLD.

I. Ved aarhundredskiftet. — Ansættelse af adjunkter. — Todes afsked. — Skielderup, Mynster og Herholdt extraordinære professorer. — H. C. Ørsted og fakultetet. — Willemoés søger at blive adjunkt. — Anatomiunder­ visningen og anatomisk museum. — Schumachers sam ­ linger. — Undervisningen. — Examen giver ret til medi­ cinsk og kirurgisk praxis. — Fakultetets forsvar og for­ slag om sammenslutning med kirurgisk akademi. — Doctorgraden. — Ole Bang den første licentiat. — Uden­ landske lægers praxisret ................................................................. II. Skielderup til Norge. — Adolph Callisen, L. Jacobson og Ole Bang ansøgere. — Ole Bang adjunkt. — Prosek- tor Gebhard. — Ole Bang prof. e. o. — Mynsters død. — Howitz professor. — Bruun lektor. — Bruuns død. — Schumacher og Klingberg søger professorat. — Schu­ macher professor. — F. L. Bangs død, Ole Bang prof. ord. — Hofraad Meyers testamente. — Lægeeden. — Re­ formationsjubilæet 1817. — Vestindiske Læger. — Prof. Smiths ansøgning om titel af prof. chemiæ & pharmaciæ ................................................................................................ III. Schumacher og den anatomiske undervisning. Dis­ sektion indføres, museet udvides. — Katalog over mu ­ seet, Eschrichts kritik og ændringer af dissektionsex-

8

Side

amen. — Schumachers arbejde for bedre lokaler, mu ­ seets flytning. — Prosektor Svitzer faar kgl. bestalling. — Trier som lærer i stetoskopi. — Rang for doctores. 95 IV. Howitz’s død. — Otto og Lunding ansøgere, Lunding professor. — Lundings død. — Drejer og Møhi ansøgere. — Eschricht og Svitzer ansøgere. — Svitzers disputats. — Eschricht lektor i fysiologi, Møhi i farmakologi og medicina forensis. — Herholdt angriber medicinsk fa­ kultets indretning og priser kirurgisk a k a d em i................ 119 V. Møhis død. — Schumachers død. — Konkurrence. — Otto professor. — Eschricht midlertidig prof, anatomiæ. — Svitzers strid med Eschricht og Stein. — Mangel paa censorer ved examen. — Doctorpromotioner ved 300 aars reformationsfest. — Herholdts død, Eschricht prof, ord. — Nyt lønningsregulativ for professorer. — Stein, Svitzer og Bendz søger professoratet i anatomi. — Stein docent. — Delvis dansk sprog ved examen. — Sammen­ slutningen af medicinsk og kirurgisk examen. — Levy og Sommer søger docentur. — Sommer vikar for Otto. — Saxtorphs død. — Levy lektor. — Eschrichts sam ­ ling. — Afslutning .............................................................................. 136

Navneregister

159

I. D et sid ste decenn ium a f 1 8 ’ aarhund rede havde væ ret i høj grad skæ bn esvan gert fo r m ed ic in sk fa k u l­ tets læ rere. Callisen fo rlod un iversitetet fo r at gaa over til k iru rg isk ak ad em i, og dernæ st døde i løbet af 5 — 6 aar Kratzenstein, Horrebow, Rottbøll, Mathias Saxtorph og Aasheim. D et v a r lykk ede s Mathias Sax- torph fø r sin død at redde et ex traord inæ rt p r o fe s ­ sorat til sin søn Sylvester Saxtorph, saa at faku lte te t ved aa rhund red sk iftet bestod a f de to ord inæ re p r o ­ fessorer Tode o g Bang og den ex traord inæ re Sylvester Saxtorph. U n iversitetets pa tron , den en erg iske Hertug af Augustenborg ven tede sig ik k e m eget a f de o rd i­ næ re p ro fesso rer p aa grund a f deres a lder — Tode var fø d t 17 3 6 , Bang 1747 — og skal m an d øm m e efter deres und e rsk rifte r, m aa m an tro , at h an h av d e ret, fo r m an kan v an sk e lig find e m ere ry stend e u nder­ sk rift end deres. F ø r un ive rsitetsfund a tsen a f 17 88 h av d e m an fo r ­ h old sv is let kunn et sk a ffe p ro fesso rer, fo r saa havde m an b lo t ansat p ro fesso res designa ti, som ik k e fik løn , m en som h avd e ud sig t til at fa a et p ro fesso ra t, naa r et saadan t b lev ledigt, m en efter 17 8 8 lod dette sig ik k e gøre. D er ku n d e g an sk e v ist an sæ ttes p r o fe s ­ sores extraord inarii, m en de sku ld e lønn es, og penge h avd e m an ik k e . P a tronen fan d t im id lertid p aa u d v e j.

10 H an fik sat ig en n em , at Bangs efte rfø lge r som m e - dicus ved F red erik s ho sp ita l Ranøe b lev udnæ vn t til p r o fe sso r ex traord ina riu s m en uden gage, ind til u n i­ versitetet fik m id le r dertil, og han m en te, at gage kund e undvæ res, da Ranøe havde gage fra h osp ita let. D ernæ st fo reslo g han at an sæ tte 3 a d ju n k te r : Skiel- derup, Mynster og H. C. Ørsted uden løn n in g — og uden ud sig t til at b live p ro fesso rer. End elig v ilde han søge at finde en p r o fe sso r i ana tom i i ud landet. O m Ranøe, der v ar fød t 17 51 , m aa je g h env ise til op ly sn in g er i forrige b ind (s. 1 1 0 ), m en derim od har je g ik k e om ta lt de andres tid ligere liv. Michael Skielderup var p ræ stesøn , fø d t i H o f i N orge 17 69 . H an k om i apotekerlæ re 1 7 85— 17 8 8 , r e j­ ste til K øbenh avn 17 89 og tog k iru rg isk exam en ined fø rste k a rak ter 17 94 , b lev derpaa reservek iru rg i sø ­ væ rnet sam m e aar og reservek iru rg ved k iru rg isk akadem i 1 7 96 og ved F red erik s ho sp ita l 1 7 9 9 . Im id ­ lertid va r han b levet p ro sek to r ved un iversitetet 17 9 7 , reg im en tsk iru rg 17 9 9 , og endelig b lev h an studen t 1800. Ole Hieronymus Mynster va r fø d t 17 7 2 . H an s fader var in sp ek tø r paa F red erik s h o sp ita l, m en døde, da drengen v a r 4 y2 aar g am m e l. H an s m od er g iftede sig im id lertid 8 m aan ed er efter m ed den davæ rende over­ læge paa ho sp ita let F . L . Bang, og Mynster k om der­ ved til at leve hele sit liv paa F rederik s h o sp ita l. H an b lev studen t 17 88 , fik un iversitetets gu ldm ed a ille 1 7 94 og k om hu rtig t til at sp ille en ikk e ringe rolle m ellem sine sam tid ige paa grund a f sine g lim rend e evner. H an b lev m ed stifte r a f og redak tør a f F y s isk -ø k o n om isk og m ed ico -k iru rg isk b ib lio tek 17 94— 17 97 . F ra 1 7 95__ 1797 var han k and ida t paa F rederik s h o sp ita l, tog

11 m ed icin sk ex am en m ed en stem m ig fø rste ka rak ter 1796 og b lev dr. m ed . 1 7 9 7 . H an rejste derpaa u den ­ land s i to aar, b lev m ed lem a f k g l. m ed ic in sk selskab 1799 og endelig reservem ed icu s p aa F red erik s h o sp i­ tal 18 0 0— 18 02 . Hans Christian Ørsted var fø d t 17 77 i R u dk øb in g , h vo r h an s fad e r var apoteker. H an k om fø r st i apote­ kerlæ re h os faderen , rejste til K ø b en h a vn 17 93 og tog her fa rm a c eu tisk exam en 1797 og m ag iste rg raden 17 99 . U nder apoteker Mantheys b o rtre jse 1 8 00 b lev han b estyrer a f L øveap o tek e t i K ø b en h a vn , og sam ti­ dig fungerede han fo r Manthey som d em on stra to r che- m iæ ved k iru rg isk akad em i. D a der ik k e va r sam m e regler i de fo rsk ellige faku lteter fo r fo rh o ld et m e llem ad ju n k te r og p r o fe s ­ sorer, fik k on sisto rium 1801 m eddelelse om , at der sku lde uda rb ejdes en in stru x , m en det b lev dog v ist ikk e til noget. Pa tronen b ifa ld t dog sam m e aar, at p ro fesso rern e og a d ju n k tern e sku ld e samm en træ d e, n aa r lek tion ska ta lo ge t sku lde uda rb e jde s og tim e rn e fo rdeles. H erom sku lde der gøres indb eretn in g til p a ­ tron en . S am tid ig paalagdes det læ rerne at ind send e lister over deres tilhørere til d ekanu s, som denne sk u l­ de sende v idere m ed b em æ rkn in g er om studeringern es gang ved un iversitetet. Faku ltetet havde a ltsa a ved a a rh u nd red sk iftet to ordinæ re p ro fesso rer, to extraord inæ re og 3 ad ju n k te r — ikk e saa lid t, n aa r m an betæ nk er, at an ta llet a f studerende ik k e var større end an ta llet a f læ rere ! D et varede dog ikk e ret længe, inden der skete fo rand rin ger, fo r i ju n i 1801 fik Ørsted lo v at rejse uden land s i 3 aar, og 1 5 ’ decem ber 1801 døde Ranøe, hvorpaa Mynster, Bangs sted søn , b lev m ed icu s ved

12 F red erik s h o sp ita l, h vo r han havde væ ret reservem e- dicu s. I Ø je b lik k e t skete der ingen fo rn y e lse i fa k u l­ tetet, m en Tode v a r aabenbart m eget svag, hv ilk et v iste sig i 1 8 0 4 ved en vo tering i sundh ed sko llegiet. D er var stor uen ighed om et sp ø rg sm aa l, m en da turen k om til Tode, sk rev h a n : om n ibu s con sen tio , og det eneste, han ikk e ku n d e være, v a r at væ re en ig m ed alle. V ed en exam en om k rin g n y ta a r 18 05 m isted e han p lud selig m æ let, fik lam h ed a f tung en , som han selv k a ld er det, m aa tte a fb ryd e exam en og gaa h jem . H an søgte d e rfor sin a fsk ed , da h an s tem m e lig h ø je alder lo d h am befry g te, at han ik k e v ilde k om m e sig helt. Todes an søgn in g gav an ledn in g til en stor in d stil­ lin g fra p a tro n en : at Tode m aa tte i n aa d e a fsked iges fra sit h idtil h a fte em bede ved un iversitetet m od at svare den ved D . K . M .’ s reskrip t a f 5 /4 1777 bestem te a fg ift til den akad em isk e fond . »V e d p ro f. Todes a fg an g b liver p ro f. Bang 1* a sses­ sor con sistorii a f det m ed ic in sk e faku lte t og den 2 ’ a ssessorp lad s a f b em eld te fa ku lte t b live r altsaa ledig. D enn e ansøges a f p r o f. ch iru rgiæ & artis obstetriciæ / . S. Saxtorph. H an beder om at b live b esk ik k et til p r o fe sso r ord ina riu s m ed sæde og stem m e i k on sisto ­ rium og en dertil p a ssend e gage. H an an fø rer, at han nu i 6 aar har tjen t som p ro fesso r extraord ina riu s i det m ed icin sk e fa ku lte t uden at h ave n yd t nogen gage ved un iversitetet, at han derim od ved de h am som p r o fe sso r paaliggende fo rretn in ger er blevet h ind ret i at udbrede sin p ra x is, og at han frim od ig tør beraabe sig p a a de p røver, han i 6 aar h a r h a ft le jligh ed til at læ gge fo r dagen som bevis fo r sin væ rd ighed til det an søgte. — D a p a tron atet ik k e k an næ gte de an førte grundes v igtigh ed , da supp likan ten er den eneste p ro f.

13

extraord ina riu s ved det m ed ic in sk e fa ku lte t, da h an s talen t og h an s læ rd om er tilstræ kk elig b ekend t, saa ind stilles »a t p r o f. I. S. Saxtorph m a a tte b esk ik k es til p r o ­ fe sso r ord ina riu s og 2 ’ a ssessor con sistorii i det m ed i­ cin sk e fa ku lte t. H vad h an s løn angaa r, m ed h vilken han bu rd e a flæ gges, da drister pa tron a tet sig ik k e til at fo resla a en h ø je r e løn end 3 0 0 rbd . og det i b etra g t­ n in g a f and re læ reres b illig e fo rd rin g p aa at erholde tillæ g og den a k ad em isk e fon d s n u væ rende tilstan d . D et in d stilles d e rfor til a lle rh ø je ste a p p rob a tio n : at p ro f. Saxtorphs løn m a a tte b estem m e s til 30 0 rbd. og begynde m ed fo restaa end e sem ester den 1 * m a j d. a. »E fte r p r o f. Todes a fg an g b live r ik k u n to ex am i- n atorer tilbage i det m ed ic in sk e fa k u lte t. F u n d a tsen befa le r derim od , at i det m in d ste tre exam in a to re r skal væ re tilstede ved enhver em b ed sex am en . P a tro ­ natet ser sig derved fo ran led iget underd . at andrage paa, at D . K . M . allern . vil b esk ik k e n og le o vero rd en t­ lige p ro fesso rer, som tillige m ed p r o ff. Bang og Sax­ torph ku n d e tage del sk iftev is i de a k ad em isk e ex am i- na, og h v o r a f altid en efter om g an g m e llem dem m aa tte fø re p ro tok o llen som n ota riu s. Sku ld e dette find e D . K . M .’ s b ifa ld , da fo resla as u n d e rd .: at fa k u l­ tetets a d ju n k te r reg im en tsk iru rg Skielderup og doc- tor Mynster m aa tte udnæ vnes til overo rd en tlige p ro ­ fessorer i det m ed ic in sk e fa k u lte t. O g da d iv ision s­ k iru rg dr. Herholdt er pa tron a tet bek end t fra en saa fo rdelag tig side, at det h a r aarsag at h aab e, at h an s ansæ ttelse v ilde b live m eget g avn lig fo r un iversitetet, saa ind stilles u n d e rd .: at b em eld te dr. Herholdt m aa tte udnæ vnes til p r o fe sso r ex traord ina riu s og at fy sio lo g i,

14

patologi og den teo retiske m ed icin m aa tte anvises h am som læ refag , h v ilk e han h avde at docere. » I betra g tn in g a f, at Skielderup, Mynster og Her­ holdt, dels fo rm ed e lst den løn og de fo rdele, som dem paa et andet sted a f D . K . M . er bevilgede, dels ved en m ere eller m ind re udbredt p ra xis har deres ud ­ k om m e , sam t den a k ad em isk e fon d s næ rvæ rende til­ stand -------------------- v over p a tron atet ikk e at fo resla a , at de ansæ ttes m ed g a g e ; derim od synes det b illig t, at deres p ro fesso rbe sta llin g er fo rund es dem g ra tis, h v il­ ket in d stille s.« D en k g l. reso lu tion fa ld t den 1 ’ feb ru a r 18 05 g an ­ ske i overen sstemm else m ed in d stillin gen , m en m an fik dog den fo rk la rin g , at Tode b eh o ld t sin løn paa den sæ dvan lige betingelse, at han sku lde svare 200 rbd. til den akad em isk e fon d . Johan Daniel Herholdt, som nu b lev p ro fe sso r, var fød t 1 7 64 i A aben ra a , h v o r h an s fader v a r am tsm e ­ ster. E fte r at h ave været i læ re hos h am , k om han 1783 til K øben h avn og b lev som den sid ste exam in eret paa th ea trum an a tom ico -ch iru rg icum 17 85 . Næ ste aar b lev h an o versk ib sk iru rg og derefter reservek iru rg i søvæ rnet, m en saa tog han exam en ved k iru rg isk aka ­ dem i 17 89 m ed fø rste ka rak ter og b lev am anu en sis h os Callisen. I 17 90 b lev han reservekiru rg ved k iru r­ gisk akad em i og endelig d iv ision sk iru rg i søvæ rnet 17 9 2 . Stor op sigt vak te det, da det v iste sig, at den, som havde vund et un iversitetets gu ldm ed aille fo r den m ed ic in sk e opgave fø rste gang den var ud sa t, var Her- holdt, som ik k e va r studen t. D ette gav an ledn ing til en del fo rh an d lin g er, m en det end te m ed , at han fik tilladelse til at fa a m ed aillen . I den fø lgende tid var han m eget v irk som , skrev m eget, fo reslo g stiftelsen af

15 et selskab til d ruknedes redn ing 17 96 og til et selskab fo r vaccina tion en 1 8 0 0 . H an b lev m ed lem a f v id en sk a ­ bernes selskab 1 7 98 — og saa endelig studen t 1802 og dr. m ed . sam m e aar. Jeg h ar tid ligere næ vn t, at un iversitetspa tronen om ta lte h am som et em n e til a d ju n k tstillin g en , som h an ik k e h av d e søgt, m en fo re­ slog h am ik k e , fo rd i han ik k e v a r studen t. N u , da han var blevet dr. m ed ., v a r fo rh o ld et et andet. E fte r b estem m else rn e sku lde ex traord inæ re p r o fe s­ sorer have gage, m en det slap m an p aa den m aad c u den om , at m an u dnæ vn te tre, som alle h av d e anden kg l. an sæ ttelse og a ltsa a havde gage, og fo r deres v ed ­ k om m en d e skete der a ltsaa ik k e andet, end at de fik et tillæ g i a rb ejd e og det tilm ed a rb ejd e, som slet ik k e h avd e noget at gøre m ed deres em b ed sstillin g — und tagen m a a sk e fo r Mynsters v ed k om m en d e — og at de fik en p ro fesso rtitel, m en dette v a r v istn ok ogsaa a f betyd elig væ rdi. F aku ltetet bestod altsaa nu a f to ord inæ re og tre extraordinæ re p ro fesso rer, m en m an synes fu ld stæ n ­ dig at have g lem t, at Ørsted var a d ju n k t. A t h an havde faaet o rlov til at re jse og k g l. und e rstø ttelse dertil k u n ­ de vel næ ppe have fra taget h am ad ju n k tu re t. Sp ø rg s- m aa let Ørsted k om im id lertid til at sp ille en større rolle. I sep tem ber 18 05 søgte han n em lig om at blive p ro fesso r i fy s ik . H an op ly ste , at da han v a r k om m e t h jem fra sin rejse, h av d e han i to aar faaet 6 0 0 rbd. — det op ly stes senere, at de 30 0 rbd. v a r løn , de 30 0 rbd. til in strum en ter m . m . — og de v a r ud løbn e. H an h a v ­ de hold t 9 ku rsu s over fy sisk e v id en sk a b er eller dele deraf, og han tro r at h av e sporet, at sm ag en fo r disse studier derved v a r blevet opvak t h os flere u n ge m en ­ n esker. H an havde opdaget ad sk illige h idtil ubekend te

16

fæ n om en er og n a tu rlov e og tildels skrevet de rom , og han er sy sselsa t m ed endnu flere og vig tigere a rb e j­ der. Sagen stilledes fo reløb ig i bero, m en i slu tn ingen a f 18 05 søgte Ørsted om , at han igen m aa tte fa a 600 rd l. i to aar, og i feb ru a r 1 8 06 b lev det b evilget, at han m a a tte beho lde de 60 0 rd l., in d til h an i dette aar v ilde b live ansat m ed gage, og 5 ’ sep tem be r 18 0 6 u d ­ næ vn tes Ørsted til p r o fe sso r i fy s ik og til in te rim i­ stisk at overtage den v a k an te læ restol i kem i. D enn e udnæ vnelse k om til at v o ld e en del v an sk e ­ ligheder. D er stod g an sk e v ist ik k e i udnæ vn elsen , at Ørsted udnæ vn tes til p r o fe sso r i m ed ic in sk fa k u lte t, m en der stod , at h an sku ld e ex am in ere i fy s ik og kem i. I ok tober 18 0 6 m eddelte Ørsted direk tionen , at skøn t han v a r fo rp lig te t til at ex am in ere ved exam en ph a rm a c eu ticum er han ik k e b levet underrettet om , n aa r exam en a fh o ld es. F aku ltetet m en te ik k e , at en saadan fo rp lig te lse pa ah v iled e Ørsted, da fo ro rdn in ­ gen 4 ’ decem ber 16 72 b efa le r, at exam en p h a rm a c eu ­ ticum skal afh oldes a f do cto ribu s fa cu lta tis m ed icæ un iversitatis H avn ien sis og staden s apotekere. A t p ro f. Becker i de senere aar som o ftest exam in ered e ved den fa rm a c eu tisk e p rø ve v a r q va apotek er og ik k e q va p ro ­ fe sso r ch em iæ . D a un ive rsitetsfu n d a tsen T m a j 17 88 in tet næ vn er om fa rm a c eu tisk exam en kan denne ikk e anses fo r en u n iversitetsexam en . Sagen ud sa ttes ind til v idere, m en i feb rua r 1807 spørger faku lte te t, om der er noget i v e jen fo r, at m an a fæ sk e r de fa rm a c eu tisk e a ssessorer deres m en in g . 3 . m a rts 18 07 gaves der tilladelse dertil. D a der i de­ cem ber 18 08 ik k e v ar k om m e t svar, rykked es fa k u lte ­ tet, og dette h en v end te sig saa til p r o f. Becker, der som apotek er h avde m od ta ge t Ørsteds sk rivelse til er

17

klæ ring. H an op ly ste , at hele sagen v a r b ræ nd t under byen s b om b a rd em en t, og m an m a a tte saa fo rlan g e en n y skrivelse fr a Ørsted , som 10. feb ru a r 18 09 send tes til faku lte te t til sn a rlig besvarelse. Im id lertid k om sp ø rg sm a a le t om Ørsteds ex am in a - tion ved m ed ic in sk ex am en paa tale. I n ov em b er 1807 skriver faku lte te t til d irek tionen , at en m ed ic in sk stu ­ den t Skielderup h avde indg iv et p e titum til fa ku lte te t om at m a a tte in d stilles til m ed ic in sk ex am en . D ette h a r fo ran led iget nogen tvivl h o s fa ku lte te t, da det i Ørsteds b e sk ik k else til p ro fe sso r er b estem t, at han skal ex am in ere i k em i ved un iversitetet. D et kund e synes, som om der derved ogsa a sku ld e væ re sigtet til m ed icin sk ex am en , m en i saa fa ld v ilde der ind træ de betydelige v an skeligh eder, som h a r fo røget fa ku lte te ts tvivl. F o r det fø rste er Ørsted ik k e m ed lem a f fa ku lte te t og i det h ele ik k e m ed icu s. D er er g an sk e v ist nog le a f k em ien s dele, som er h ø js t n ød vend ige fo r den rette v id en skabelige læge, m en disse dele er saa n ø je in d ­ flettede m ed fa rm a k o lo g ien , fy sio log ien og p a talogien , at ku n lægen k an b ed øm m e , h v o r m eg et eller hvo r lid t deraf, det er n ød vend igt at fo rd re a f k and ida tern e. F aku ltetets p ro fesso rer h a r stedse ex am in eret saavel i lavere som i h ø je re dele a f k em ien , og tvend e a f fa ­ ku ltetets nuvæ rende m em b ra h a r end og i sk rifte r n ø je a fh and let enkelte dele a f den m ed ic in sk e k em i. Skiel­ derup h a r endog væ ret ph a rm a c eu ticu s, og p r o f. M yn ­ ster er egen tlig b esk ik k et til at fo red ra ge fa rm a k o lo ­ gien og de fy sik a lsk e v id en skab er, fo r saa v id t de h a r in d flyd e lse p a a m ed icin en , og h a r o gsaa som fø lg e der­ a f genn em gaaet de dele a f k em ien , som ik k e fo red ra ­ ges i fy sio lo g isk e og p a to lo g isk e fo relæ sn in ger. Gordon Norrie ^

18

H ertil er at b em æ rk e, at det v ist er g an sk e rigtig, at Ørsted ik k e u d tryk k e lig v a r udnæ vn t til p r o fe sso r i m ed ic in sk fa ku lte t, m en m an synes g an sk e at have g lem t, at der i fu n d a tsen a f 7 ’ m a j 1 7 8 8 i § 1 sta a r: » I det m ed ic in sk e fa ku lte t skal h erefter, lig e som til­ fo rn , være tvend e p ro fesso res o rd ina rii, og vil kongen desuden ved s am m e fa ku lte t fo r det fø rste an sæ tte en lector ch em iæ , ind til h an fin d e r fo r god t, i sin tid at b esk ik k e en ved o ffe n tlig prøve bek end t duelig m an d til p ro fesso r ph y sice s ved sam m e fa k u lte t, h v o r » ---------- osv. D ernæ st siger faku lte te t fo r det andet, p ro fesso res lingvæ græcæ et orien talis, som til teo log isk exam en syn e s at staa i n ø je s am m e fo rh o ld som p ro fesso r ch em iæ til exam en m ed icum , ex am in erer ik k e ved sam m e . P ro fe sso r b otan ices har h eller a ld rig ex am i- neret til m ed ic in sk exam en uden n aa r h an tillige var læge og m em b rum fa cu lta tis. A f denne grund b lev det heller ik k e p r o fe sso r b otan ices Wahl efter h an s p a a ­ stand bevilget at deltage i ex am en m ed icum . F o r det tredie siger faku lte te t, at det ved exam en og ved voteringen om kan d id a ten s k a rak ter v ilde vold e stor v an sk e ligh ed , dels fo rd i et større antal ex am in a - torer i a lm ind eligh ed ik k e v ilde være b ek v em t, m en isæ r v ilde det væ re van sk e lig t at b e stem m e , h vad del Ørsted sku lde tage i det. F a ku ltetet k u n d e h er tæ nk e sig tre tilfæ ld e : a) en ten exam in erer p r o f. Ørsted uden at deltage i k a rak teren s b estem m else , h v ilk et v ilde væ re fo rnæ r­ m en d e fo r h am , eller b ) k and ida ten erholder speciel ka rak ter fo r hver gren a f v id en sk ab en , hvo ri han exam in eres. I saa fa ld kund e det b live tv iv lsom t, hvad grad a f v ig tigh ed , der

19

sku lde tillæ gges den a lm in d elig e k em i, f. ex. i fo rh o ld til terapi, k iru rg i, a ccou ch em en tsv id en sk ab en , ana to ­ m ien etc., isæ r n aa r k and ida ten i de p a a m ed icin en anvend te dele a f k em ien under de øvrige ex am in a to - rer havde svaret siettere end u nder p r o f. Ørsted i k em ien s elem en ter. H erved k u n d e endnu m ød e den van skeligh ed , at faku lte te t ku n d e syn es, at Ørsted som ik k e læge havde spu rgt k an d id a ten i dele, som aldeles ingen rapport h avde til m ed icin en , eller c) at exam in ato rern e ved v oteringen uden specielle ka rak terer b lo t bestem te en hoved k a rak ter. V e d saa- dan votering bu rd e Ørsted ingen stem m e h av e, da h e r­ ved m a a tte tages h en syn til, hvo rled es kan d id a ten i alm indeligh ed i alle, ej enkelte, rubriker h avde staaet sig. 4) M ed icin sk exam en er in d rettet fo r at g ive licen - tiam p ra cticam og a d k om st til at d ispu tere pro g radu . P ro fesso r Ørsted h a r hverk en sin licen tiam eller den ­ ne adk om st. D ersom h an s m en in g om kand id a ten s væ rdighed v ar negativ, v ilde det væ re denn e tungere end om en k u n stfo rstan d ig h av d e b ed øm t h am . — Men om det endog ved en hel n y orden a f m ed icin sk exam en m a a tte a f h ø j au toritet in d fø re s, at Ørsted b lev ex am in a to r ved sam m e , saa b lev endda dette spø rgsm aa l tilbage, om p ro f. Ørsted nu for tiden skal deltage i sam m e ? F aku ltetet udbeder sig d irek tionen s re so lu tio n : 1 ) om exam en m ed icum ind til videre skal a fh o l­ des p a a sæ dvan lig m a a d e uden at p r o f. Ørsted del­ tager i sam m e ? 2 ) eller i m od sa t fa ld , h v ilk e g ræ n sern e fo r h an s spørgsm aal skal være, og h vad del h an ska l h a v e i at b estemm e k a rak teren ? 2 '

20 D irek tion en svarede fa ku lte te t 1 0 ’ n ov em b er 1807 kort og god t, at »ex am en m ed icum ind til v id ere a fh o l­ des p a a sæ dvan lig m a a d e «, og det v ild e altsaa sige, at Ørsted ikk e m ere h avd e m ed m ed ic in sk fa ku lte t at gøre. I 1807 søgte Frederik Vilhelm Willemoes, som var fø d t 17 7 8 , dr. m ed . 1 8 0 3 , reservem ed icu s ved F red e­ rik s h osp ita l 1 8 07— 18 0 8 , om at b live a d ju n k t, m en fa ku lte te t svarede, at dets pe rson a le p . t. er tilstræ k ­ keligt til at docere læ gev id en skaben i a lle dens dele, at m an d e rfor ik k e an saa en a d ju n k ts udnæ vn e lse fo r nød vend ig, sam t at der p aa den vej ik k e synes at k u n ­ n e ven tes fo rfr em m e lse , da faku lte te t fo r største delen bestaa r a f unge m æ n d , og endelig at ingen sæ rdeles v id en sk ab elig u dm æ rk else fr a W illemoes’ side giver det grund til at anbefa le h an s an søgn in g . D et tilfø je r , at det i m angel a f sid ste grund bed st v ild e k u n n e fæ lde rigtig b ed øm m e lse , n aa r dr. Willemoes h avd e ben y ttet sig a f sin ret til at h o ld e o ffen tlig e fo relæ sn in ge r og derm ed g jo rt sig bek end t ved sine gaver og sin duelig ­ h ed som docen t. — D irek tion en slu ttede sig h ertil. Willemoes b lev senere fy sik u s i V ib o r g og derefter i A a rh u s. M an fa a r unæ gtelig det in d try k , at anatomiunder­ visningen ved un iversitetet ik k e b lev drevet m ed stor energi, og det v iser sig b l. a., n aa r m an ser paa de op ly sn in g er, m an h a r om de an a tom isk e sam lin ger, som er n ød vend ige ved underv isn in gen . I 1 7 48 siger T h u r a : »I den sam m e B ygn in g (» A u d i­ to r iu m « ) lige fo r Indgangen til det øverste A u d ito rium er nu A n a tom ik am m e r e t, h v o r tid t og o fte a f P ro fe s- so ribu s M ed icinæ sker Sectiones til U n d erv isn in g fo r dem , som studerer M ed icinen . D er in d en fo r er et Cabi-

21 net, hvor m an sam ler og fo rva rer alleh aand e sm u k k e og rare N atu ra lier.« I 1 7 64 siger P o n to p p id an : »N æ st h o s er an lagt et N a tu ra lien -K am m e r , som endnu ik k e haver faaet stor T ilvæ x t, m en en tem m e lig B eg yn ­ delse.« D erefte r hører m an ik k e m ere om dette m u seum . Rottbøll underviser i an a tom i, m en m eg et en erg isk h a r han v ist ik k e væ ret, og ved h an s død ser m an det sæ rsyn , at det overdrages Mathias Saxtorph at læ se over ana tom i, u tv iv lsom t fo r at h an k u n d e redde et p ro fesso ra t til sin søn . H an v ar ik k e m eget ivrig, og pa tron en , Hertugen af Augustenborg, fo rsø g te m ed kon gen s b illige lse at fin d e en u d en lan d sk an a tom , hvilket dog ik k e b lev til noget. Som p ro sek to r h avde m an h a ft den dygtige Skielderup og h an b live r saa a d ju n k t og senere p ro fe sso r. H an kan n atu rligv is ik k e undvæ re et m u seum , og han skriver saa til Hertugen af Augustenborg og frem sæ tte r en p lan til oprettelse a f et m u seum , og anm od e r om hertugen s k ra ftig e m ed virken . H an anm od e r om , at det m a a b live b e­ troet h am , h vis ingen værdigere dertil k an fin d es, at ud fø re p lan en og at ansæ ttes som in sp ek to r ved m u ­ seet m ed en pa ssend e løn . H an erk læ rer, at op n a a el- sen a f dette øn sk e er sæ rdeles v ig tig fo r h am , da han derved v ilde se sig i stand til at fo rtsæ tte sin a k ad em i­ ske løbeban e i den v e j, som han h a r valg t sig, og som han fo rtrin lig øn sk er at ved ligeh o lde uden at n ø ­ des til ved p ra k tisk e læ g efo rre tn in ge r at stan d se der- paa eller rent at fo rlad e den, lig esom han o g sa a uden k ra ftig understøttelse ku n ser en sø rgelig frem tid i m ød e fo r sig og sin tilvo xend e fam ilie . D irek tionen send te sagen til faku lte te ts erk læ rin g og ind stilled e 9 ’ feb ru a r til kongen om en g ra tifik a -

22

tion til Skielderup paa 40 0 rbd. a f k om m un ite te ts m id le r. D en 1 3 ’ m a rts 1807 a fg av fa ku lte te t erk læ ring og u d ta lte , at m an ansaa oprettelsen a f et a n a tom isk m u ­ seum fo r m eget n y ttig saavel fo r an trop olo ger som isæ r fo r docen ter og den m ed icin sk e v id en sk a b s dy r­ kere, og det m en te, at h en sig ten m ed en saadan in d ­ retn ing kun k an opnaa s ved en sa gk yn d ig m an d s ar­ b e jd e og tilsyn , og h vis in te re sse det v a r og h v is tid og ø k on om isk e fo rfa tn in g tillod h am at anvend e den til slig fo rre tn in g nød vend ige tid . M ed h en syn til v a l­ get a f de an a tom isk e præ pa ra ter og de p ro tok o lle r, h vo ri sam m e sku ld e in d fø re s, er det en ig m ed Skiel­ derup o g tro r tillige, at d isse p ro to k o lle r sa av elsom h ele m u seet i det m in d ste en gang om aaret b ø r efte r­ ses a f sam tlig e p ro fesso rer i fa ku lte te t. M ed h en syn til ud g iftern e ved a n sk a ffe lsen og v ed lig eh o ld e lsen a f p ræ pa ra tern e, h en h o ld e r m an sig til Skielderups b e ­ regn inger. D et tilfø je s saa, at de davæ rende sam lin g er a f an a tom isk e præ pa ra ter er y d erst u b etyd elig , og a na tom iteatrets fon d s udgør, efter frad rag a f h vad der er m ed ga aet til ind retn in g er og repa ration er, 2000 rbd. og den aarlige ind tæ g t a f le g a tum Fu iren i 4 0 rbd. D e s­ uden er der aarlig a f k om m u n ite te t givet 100 rbd . til pro sek to r, og p ro sek to r Harboe erhold t a f sam m e k ild e i sin tid 100 rbd ., som dog siden h an s død ik k e er tilfa ld e t an a tom ik am m e re t. H vem den Harboe var, ved je g ik k e . H an er ik k e im m a trik u le re t ved k iru r­ g isk a kad em i og h an er aldrig b levet au to riseret læge. H ele Skielderups p lan b lev næ pp e til n oget, fo r et h a lv t aar efter bom barderedes b yen , og un iversite­ tet g ik op i lu e r og derm ed ogsaa det an a tom isk e teater. M id lertid ig — d. v . s. lige til samm en slu tn in g en

23

m ed k iru rg isk ak ad em i — ind rettedes a n a tom ik am ­ m eret i det k em isk e lab o ra to rium , som fan d tes i den g am le bo tan isk e h av e ud m od K ry sta lg a d e. I 18 10 tilbød Schumacher, som da v a r p r o fe sso r ved k iru rg isk ak ad em i, un iversitetet at sæ lge det sin a n a tom isk -fy sio lo g isk e og p a to lo g isk e sam lin g , og k o n ­ gen udbad sig d irek tionen s b etæ nk n in g derover. S am ­ lingen bestod a f 1) om tren t 50 0 g las m ed dels ana to ­ m isk e, dels og fo rn em m e lig and re p ræ pa ra ter a f sy g ­ dom stilfæ ld e paa det m enn esk elig e legem e, opbevarede i spiritu s, 2 ) en sam lin g a f om tren t 150 sty k k e r tørre ben m ed deres fo rsk ellige sy gd om m e , h vo rib lan d t 6 ske­ letter, 3 ) a f n og le hund red e p ræ parater a f sunde ben , h vo rib land t 15 skeletter a f fo rsk e llig størrelse og alder som og en n egers og en ind ian e rsk ele t, n o g le og 80 hoveder a f fo rsk ellige n ation er og m an g e enkelte ben . 4 ) a f 11 til 12 sjæ ld n e dyreskeletter, som og m a n ­ ge præ parerede hoved er a f sjæ ld n e firefød ed e dy r og fugle, 5 ) en sam lin g a f præ pa ra ter, h v o r aarene er in d ­ sprø jtede m ed vox , 6 ) en sam lin g n atu ralier, som b estaa r a f 5 0 2 0 n um re a f uden - og inden rig sk e, m en fo rn em m e lig in ­ deholder en tem m elig fu ld stæ n d ig su ite sam lin g a f n o r­ diske m in eralier, h v ilk e han h a r a n sk a ffe t sig til b rug ved fo relæ sn ingern e over m in era lo g ien . D isse sam lin g er er a f den b e sk a ffen h ed , at de strax kan a fbeny ttes til o ffe n tlig t b ru g , og sku ld e der ej være p lad s til dem , vil h an beho lde dem h o s sig og m ed sam m e ive r som om de v a r h an s egne sørge fo r deres ved ligeho ldelse og fo rm e rin g .

24

F rem d e les tilbyd e r han sin b o g sam lin g , som b e- staa r fo r næ rvæ rende tid a f om tren t 4 0 0 0 v o l. a f de b ru gelig ste m ed ic in sk e , k iru rg isk e , an a tom isk e, n a tu r­ h isto risk e , m in era lo g isk e, b o tan isk e , k em isk e og fy s i­ sk e bøger, a lle vel k ond ition ered e, en sam lin g a f 9 — 10000 p lan ter opk læ bed e p a a p a p ir og b ra g te i orden efte r L in n é ’ s sy stem — en sam lin g a f in d en ­ la n d sk e p lan ter, hvo rtil h ører 3 b in d a f de a f h am fo rfæ rd iged e h aand tegn in g er, h v ilk e er om tren t 1000 i ta llet, og som er sv am p e eller p lan ter, der lign er svam pen e, en sam lin g a f om tren t 3 0 0 0 0 in sek te r i 6 egeskabe o rdnede efte r F abricii sy stem — en sam lin g a f 1000 og n og le k on k y lier m ed dertil h ørend e k o r a l­ ler etc. ordnede efter L in n é ’s sy stem — en sam lin g a f m a teria ph a rm a ceu tica eller raa m ed icin alva rer, som h a r væ ret o g endnu er b ru g elig e og endelig en sam lin g a f k iru rg isk e in strum en ter. B ib lioteket og de derefter næ vn te sam lin g e r ø n ­ sker h an at b eh o lde til sin død im o d at p a a ta ge sig fo rp lig te lse til at sørge fo r dets v ed lig eh o ldelse og fo r ­ øgelse. F o r a lle de an fø rte sam lin g er fo rlan g e r h an 18 00 0 rbd. — sagen v ar, at Schumacher h av d e faaet et stort laan a f k on gen , og det øn sk ed e han at fa a a fb etalt. Herholdt og Skielderup h avd e bev idn et, at den ana - tom isk -fy s io lo g isk e og den p a to lo g isk e sam lin g er u a lm in d elig e og i fæ d reland et de en este i sit slags, at de er sam lede og bevarede m ed fo rtrin lig om h u og in d eh o ld er ad sk illig e m æ rk væ rd ige og fo r v id en sk a ­ ben v ig tige sjæ ld enh ed er, som ik k e flid eller an stren ­ gelse, m en b lo t tilfæ ld et yder n atu rg ran sk ern e. De y trer frem d ele s, at da staden s b om b a rd em en t h a r øde­ lagt un iversitetets an a tom isk e sam lin g , og unde rv is

25

n ingen i læ gekun sten s fu n d am en ta lv id en sk a b ik k e kan være in tu itiv , n a a r læ reren m an g le r de nød vend ige specim ina, saa v ilde det væ re gavn lig v in d in g fo r den m ed icin sk e studerendes v id en sk a b elig e k u ltu r, om denne sam lin g i stedet fo r at fø res ud a f landet eller at ud sp littes ved salg p a a o ffe n tlig auk tion , b lev b e­ stem t til a fb en y ttelse ved den o ffe n tlig e un d e rv isn in g . D e vurderer de a n a tom isk -fy sio lo g isk e og p a to lo g isk e sam lin g er til m in d st 10000 rbd. o g m ed den m in e ra ­ logisk e og b og sam lin g en til m in d st 1 8 0 0 0 rbd. D er spørges saa Schumacher, om h an v il dele s am ­ lingen , m en det vil han ik k e , og sagen gaar derm ed fo reløb ig i staa. D et ender m ed , at k iru rg isk a kad em i fa a r det m este a f sam lin g ern e og bøgern e, m ed en s b o ­ tan isk h av e fa a r de b o tan isk e sam lin g e r og de h ø jt vurderede h aand tegn in ger — m en faku lte te t fik in tet. D et frem g a a r a f fo rsk ellig e u d talelser, at fa k u l­ tetet engang h a r in d sen d t et u d fø rlig t fo r sla g om en o rdn ing a f det m ed ic in sk e stu d ium og om m ed ic in sk exam en , m en det er h idtil ik k e lykk edes m ig at finde det. E t sted angives, at det er in d sen d t i 18 0 5 , et andet sted, at det v ar i 18 06 o g endelig et tredie sted, at det var i 18 08 . F o rm o d en tlig h a r je g overset det ved gen ­ n em gangen a f u n iversitetsd irek tion en s p ro tok o lle r, hvad let kan ske, da der ik k e find es registre, m en de m eget store p ro to k o lle r m a a genn em b lad es fr a fø r st til sidst. F o r saa v id t sagen ik k e er h en la g t, m en der senere er g jo rt noget ud a f den, m a a den senere væ re om ta lt, og det sku ld e gaa m æ rk elig t til, at den saa ogsaa sku lde b live o verset, og da der altid fin d e s h en ­ visn inger til and re sager om det s am m e em n e, vilde den oprindelige sag væ re let at find e. D esvæ rre kan je g altsaa ik k e gøre rede fo r fa k u l

26 tetets fo rsla g m en m an h a r fra Callisen i h an s store, udm æ rk ed e v æ r k : P h y sisk M ed izin ske B etrag tn in ger over K iøb enh a vn (b d . II 1 8 0 9 ) en besk rive lse a f de m ed ic in sk e læ rean sta lter. H an siger, at fa k u lte ­ tets p e rson a le fo r næ rvæ rende tid bestaa r a f 2 o rd en t­ lige og 3 overorden tlige p ro fesso rer, a lle m æ n d , der m ed b e røm m e lse h a r g jo r t sig bek en d te ved læ rde sk rifter, o g som h o ld er fo relæ sn in ge r over den m ed i­ cin sk e p a tologi og terap i, m ed icin a fo ren sis og det m ed ic in sk e po liti, k iru rg i, fød se lsv id en sk a b , an a tom i, fy sio lo g i og fa rm a k o lo g i. P ro fesso re rn e er fo rp lig tede h ver at h o ld e et o ffe n tlig t co lleg ium og desuden kan de læ se p riva t. K o lleg iern e h oldes ved faku lte te t i det dan sk e sprog. P ro fesso re rn e s stillin g ved det m ed i­ c in sk e fa ku lte t i K øben h avn er ellers hverk en tillo k ­ kende eller o pm u n tr en d e ; tre a f dem , h vo rib lan d t endog er en o rd in a riu s og con sisto ria lis, n yd er efter den nyere in d retn in g ik k u n nog le hund red e rigsdalers løn fo r deres ik k e ubetyd elige arbejde og lever a f an ­ dre em bed er og a f deres p riva te p ra x is, da priva te ko llegier næ sten in te t indb rin g er. A lle m ed ic in sk e studerende h a r abso lveret exam en a rtium , exam en ph ilo lo g icum og exam en ph ilo sop h i- cum . D ette frem hæ v er Callisen aabenbart, da dette ik k e v a r tilfæ ld et ved k iru rg isk akad em i. N a a r en kan d id a t øn sk e r at u n derk aste sig den m ed ic in sk e ex am en , indg iv er han en an sø gn in g til dek anu s og tillige i det la tin sk e sprog sit levn ed sløb , n yd te u nderv isn in g i sko leviden skaber, b ev iser fo r de a fh o ld te ak ad em isk e exam in a og endelig fo r fo relæ s­ n inger, h an h a r h ø rt og h v ilk e h o sp ita ler h an h a r b e­ søgt fo r at erhverve de nød vend ige læ gev iden skabelige ku n d sk ab e r. N aa r k and ida ten a f faku lte te t er antaget

27

til exam en , b liver der fo rela g t h am en sygeh istorie m ed tilfø jed e sp ø rg sm a a l, som h an i det la tin sk e sprog h os dekanus i et lu k k e t væ relse uden h jæ lp m aa besvare. N a a r ogsaa dette spe cim en er fund et an tageligt, tillades det k and ida ten at in d stille sig til den m u n d tlige exam en , som fo retages i det la tin sk e sprog a f de 5 p ro fesso rer ved fa ku lte te t. D en fø rste exam inerer i den m ed icin sk e pa to lo g i og terap i, den anden i fø d se lsh jæ lp en og k iru rg i, den tred ie over fa rm a k o lo g i og b o tan ik , den fje rd e over fy sio lo g i, m ed icina fo ren sis og recep tsk rivn in g og den fem te over ana tom i, saaledes at ex am en tilendebrin ges paa een dag. T re p ro fesso rer ex am in erer om fo rm id d a g en , to om efterm iddagen om tren t i een tim e . E n h v e r p r o ­ fe sso r som exam in erer giver k and ida ten en k a rak ter i p ro toko llen tillige m ed de to cen so rer, som ik k e er pro fesso rer. F le rta lle t a f stem m e r giver h o v ed k a ra k ­ teren . E x am en berettiger til p ra x is baade i m ed icin og i k iru rgi. D er kan ik k e væ re tvivl om , at exam en gav ret baade til m ed icin sk og k iru rg isk p ra x is, m en det h a r ikk e været m ig m u lig t at find e nogen k g l. reso lu tion h erom . Callisen gen tager det n em lig senere m ed til­ fø je lse , »sk ø n t efter k iru rg isk akad em is fu n d a ts ingen sku lde h ave tilladelse til at udøve k iru rg ien , som ik k e a f akadem iet er prøvet og dertil b e fun d et d y g tig «. Callisen siger frem d ele s, at m ed ic in sk ex am en tid ­ ligere gav kand ida ten ret til at dispu tere fo r do cto r- g raden , m en nu fordres fø rst d ispu ta tion fo r licen tia t­ g raden . E n d elig tilfø je r h a n : P rak tisk e k lin isk e p rø ­ velser, hvo rtil vore h o sp ita ler a fg iv er den b ek v em m e ­ ste le jligh ed , og som under T m a j 1 7 88 i fu n d a tion en

28

fo r K ø b en h a vn s un iversitet er anordn ede, er endnu ik k e in d fø r te .« Callisen o p ly ser endvidere, at de m ed ic in sk e stu ­ derendes tal i g en n em sn it er 8 , m ed en s an ta llet a f k iru rg isk e studerend e er 1 3 0 . D et er rigtigt, at an ta llet a f m ed ic in sk e studerende v a r m eg et lille, og det kund e ik k e andet end væ k k e o pm æ rk som h ed . D irek tion en fo r un iversitetet fo rlan g te in db eretn in ger om an ta llet a f elever og om de a fh o ld te fo relæ sn in ge r, og saa hæ nd te det, at Saxtorph som dekan den 2 2 ’ ju n i 18 08 send te indb eretn in g om v in tersem estret. I h en seende til sine egne fo relæ sn in ge r b em æ rk ed e h an , at ingen h avde m e ld t sig til de o ffe n tlig e over k iru rg ien og ku n een til de priva te over fød se lsv id en sk a b en . H an h o ld t de rfo r in gen fo relæ sn in ge r. A lle de and re m ed i­ cin sk e studen ter, der er saa v id t, at de m ed n y tte kan høre fo relæ sn in ge r over fø d se lsv id en sk ab en h avd e h ørt h am næ stsid ste v in tersem ester og b egyndelsen a f som ­ m ersem estret. F o rø v rig t o p ly ser h an , at den m an g el paa tilhørere, der h a r væ ret ved de fleste m ed ic in sk e fo relæ sn in ge r i fo rrige v in tersem ester h a r sin g rund dels i tid som stæ nd igh ed ern e, h vo rved de studerende h a r fund et m ere ly st og le jligh ed til at b eskæ ftig e sig m ed p raxis ved sygesengen i de fo rsk ellige h osp ita ler, eller h a r taget fa st tjen e ste enten ved disse eller ved m ilitæ reta ten s m ed icin a lan sta lte r, dels i at an ta llet a f m ed icin ske studerende fo r næ rvæ rende tid ku n er lidet, dels i at de næ sten a lle er coævi i studeringerne og d e rfo r h a r fu lg t fo relæ sn in ge rn e tilsam m en sam t nu næ sten er ved enden a f deres m ed icin sk e løb eb an e og d e rfo r fo rn em m e lig b eskæ ftig er sig m ed p raxis clin ica. D a denne sk rivelse k om i d irek tionen , b estem te m an at sende den til Hertugen af Augustenborg, som

29

var b o rtre jst, idet m an m en te, at m an fr a hvert fa k u l­ tetsm ed lem bu rde in dh en te fo r sla g om , h vo rled es det m ed icin sk e stu d ium ved un iversitetet ku n d e fr em m e s. H ertugen fo rbeh o ld t sig ved sin tilb a g ek om st at ytre sine tanker, og det v iste sig, at h an v a r en ig m ed de andre. D irek tion en sk rev d erfor 2 9 ’ augu st 18 0 8 til faku lte te t, at det a f fo relæ sn in g slistern e saa, at der v ar m eg et fa a tilhørere til fo relæ sn in ge rn e , h v o rfo r m an øn sk ed e o p ly sn in g er om g runden e h ertil og om m id le rn e til at a fh jæ lp e og fo r frem tid en fo reb yg ge saadan m an g el, hvorved v id en sk ab en m a a b e fry g te s at tabe, og det m ed ic in sk e stu d ium i de d an sk e stater uda rte til en fo r fa st teoris g rund v o ld e b lo ttet em p iri. F aku ltetet svarede 8 ’ n ov em b er 1 8 0 8 i en m eg et lang skrivelse, som je g tid ligere h a r gengivet i k iru rg isk akadem is h isto rie, da den tildels d rejer sig om et angreb p aa akadem iet. D et v ar n atu rligv is en m eget v an sk e lig opgave fo r faku ltetet at fo rsva re sig og det v a r ik k e saa u n d e r­ ligt, at svaret m aa tte b live m eget lan gt, og m an v alg te, som vi skal se, den tak tik , at m an angreb den k o n ­ ku rrerende læ rean sta lt i m an g el a f egen tligt fo rsv a r fo r sig selv. M an begynd te m ed at sige, at an ta llet a f m ed ic in ­ ske studerende ik k e egen tlig er m in d re fo r næ rvæ ren ­ de tid, end det i en lan g ræ kke aar h a r væ ret, og at det ik k un er disse studerendes tem po ræ re stillin g u n ­ der krigen , der h a r fo ran led iget den større m an g el i det sidst afv ig te aar p aa saadann e tilhørere ved fa k u l­ tetets fo relæ sn in ger. A n ta llet a f de studerende i ethvert fa g m a a n ød ­ vendigvis staa i et bestem t fo rh o ld til an tallet a f de embeder, hvortil de h a r lovlig adgang. D er gives i

30

s am tlig e de dan ske stater ku n om tren t 30 m ed icin sk e em beder, og der in d træ ffe r som fø lg e h e r a f aarlig efter m idd e lta l ku n een, h ø js t to v akan cer. Sæ ttes da, at h ver kan d id a t behøver 5 aar til sin udd an n else ved fa ku lte te t, saa lader sig beregne, at n aa r der b estand ig er ved un iversitetet 8 m ed ic in sk e studerende, h v ilk et efter det k iru rg isk e ak ad em is oprettelse h a r væ ret m idd e lta llet og endnu er det i dette ø je b lik , saa vil dette altid væ re tilstræ kk elig t til at fo r syn e de m ed i­ cin ske em beder, h v ilk et og bevises a f erfarenh ed , da ad sk illig e b ra ve unge læ ger efter fu ld en d t stu d ium , fo rm ed e lst m an g el p a a fa st em p lo y , h a r væ ret n ød t til at sæ tte sig ned et eller andet sted i p ro vin sern e, fo r derved at søge u vist brød ved p riva t p ra x is. D irek tion en vil h e r a f ( ! ) kende, at læ g ev id en ska ­ ben endnu dy rkes ved fa ku lte te t m ed s am m e flid og iver som tilfo rn , og at den saa ringe frek ven s ved vore fo relæ sn in ge r h verk en kan tilsk rives fa ku lte te ts læ ­ rere eller dets egne elever. N aa r ku n 8 sam tid ig kan studere læ gev id en skaben m ed rim eligt haab om b e fo r ­ dring, saa k an efter en o rdnet stu d er-p lan ik k e v en ­ tes, at flere end 4 ad gangen frekven terer eller b eh ø ­ v er at frekven tere h ve r enkelt læ rers fo rsk ellig e k o l­ legier. »D irek tion en h a r da n ok ved skrivelse a f 2 0 ’ augu st isæ r h a ft h en syn til den n y tte, som faku lte te ts lærere i æ ld re tid er saa sig istan d til at stifte u d en fo r deres egen tligt em b ed sk red s. D irek tion en s om h u fo r læ ge­ v id en sk ab en s stu d ium h a r sikk ert ladet den b em æ rk e : at m æ n gden a f de k iru rg isk e studerende fo rd um b e ­ søgte de m ed ic in sk e fo relæ sn in ge r ved faku lte te t, m en at dettte isæ r i de sid ste aaringer ik k e har væ ret til­ fæ ldet. F aku ltetet m a a bek lage, at det ik k e er i stand

31 til at m od sige rig tigheden a f denne b em æ rk n in g . V i sky ld er da os selv en retfæ rd igg ørelse ved at v ise, at aarsagen h ertil ik k e ligger h os os som o ffen tlig e læ ­ rere, m en i den nyere tid s fo ran sta ltn in g e r fo r og fo rand ringer ved det k iru rg isk e stu d ium . » A . D er h ersker til v o r tid b lan d t den studerende u n gd om en skadelig ligegyld igh ed fo r at b esøge fo re ­ læ sn inger og en overdreven tillid til ved de sa aka ld te m an u duk tø rers h jæ lp og til ved egne k ræ fter ved læ s­ n ing i h aandb øg er selv at ku n n e erhverve sig de fo r ­ n ødn e ku n d sk ab e r. Mæ ngden agter ik k e den g am le sæ tn in g : at v ox v iva gør et g avn ligere in d try k end v ox m o rtu a . K u n strenghed ved ex am en i a lle v id en ­ skaben s grene kan overbevise de studerend e om an ­ fø rte deres v ild fa relse . »F a k u lte te t, som siden det k iru rg isk e ak ad em is oprettelse ik k e exam inerer de k iru rg isk e k and ida ter, h a r fø lgelig ingen del i og kan in te t b idrage til at hæ ve den om ta lte ligegyld ighed , th i der er fo rn em m e lig to aarsager, som skal drive den studerend e u n gd om til flid , n em lig exam en og em b ed sb e fo rd rin g ; det in stitu t, som fo restaa r og besø rger disse tvende d rivm id ler, h a r og i dem den fo rn ødn e m a g t til at b e stem m e de stu ­ derendes anstrengelse, da disse derim od agter m in d re paa lejligheden til dann else fra det in stitu t, som ik k e fo rm edelst an fø rte h a r in d fly d e lse p aa dem . »B . Førend det k iru rg isk e ak ad em i b lev stiftet, m aa tte efter frd . a f 1 7 74 de k iru rg isk e studerend e u d ­ holde ten tam en m ed icum ved fa ku lte te t, ind en de tu rde ansæ ttes som reg im en tsk iru rger osv. eller b lev berettigede til m ed icin sk p ra x is. D ette bevægede den ­ gang mæ ngden til ogsaa at besøge de m ed icin sk e forelæ sn inger. V ed denne æ ld re ind retn in g havde a lt-

32

saa fa ku lte te ts læ rere en m ere u d strak t v irkek red s og in d fly d e lse p a a lan g t flere u n ge m æ n d s dannelse end i den sild igere tid , h vo r læ rernes stillin g ved fa ku lte te t sand elig ik k e er opm un trend e . »C . Siden ak ad em iet b lev oprettet, a fto g kendelig de studerendes ive r fo r at dy rk e det m ed ic in sk e stu ­ d ium under v e jle d n in g a f fa ku lte te ts læ rere. V e l be­ h o ld t p ro fesso r Tode endnu sine 2 0 0 rbd . i aarligt g ra tia le fo r at h o ld e m ed ic in sk e colleg ia fo r k iru rger, m en ku n fa a eller den bed re del a f dem in d fan d t sig efte r denn e periode p a a h an s a u d ito rium . Salig p r o f. Saxtorphs fo relæ sn in ger over fø d se lsv id en sk ab en h a v ­ de ligeledes i han s sidste leveaar lan g t fæ rre tilhørere end fo r h e n ; og u nder tiden s løb fo rm in d sk ed es efter- h aanden an ta llet a f de k iru rger, som tog del i eller endog k u n b ivaan ed e k lin isk -m ed icin sk e øvelser paa det k g l. F red erik s h o sp ita l. » A lt dette v a r fø lgen a f, at ten tam en m ed icum b lev a fsk a ffe t, og at fa ku lte te t ik k e læ ngere h a v d e del i at b e stem m e de kirurgiske studerendes medicinske duelighed. Mæ ngden studerer des væ rre ik k e v id en ­ skaben fo r dens egen sk y ld m en k u n fo r at tage ex­ am en og k om m e i em bede. »D . D et er saaledes exam en ved det k iru rg iske a kad em i, hvo ri fa ku lte te t ingen del h a r, der b e stem ­ m er, om den k iru rg isk e u n gd om ska l find e det um ag en væ rd at h ø re fo relæ sn in ge r eller ik k e . E n h v e r fo r ­ and rin g a f p erson alet, der a fh o lder denne ex am en , vil d e rfo r b live k endelig fo r faku lte te ts læ rere og vil ku n n e b em æ rk es a f den h ø je direk tion ved at betragte det fo ran d e rlige i listern e over vore tilhørere. Siden etatsraad Callisen ophørte at exam in ere ved det k iru r­ g iske akad em i, er det efter sam m e lister p a a fa ld end e,