MediciniskFacultet_1750-1800

61 tom, og for Callisen kirurgisk praxis og operationer paa cadaver. Ved denne praktiske del var det vel, at kandidatens skriftlige udarbejdelse blev forelagt, drøf­ tet og kritiseret, men hvorfor prøven kaldes praktisk er ikke klart, for der var ikke tale om at undersøge en patient før 1788 . Hvad der forstaas ved en casus medicus er ikke godt at sige, men man maa vel tænke sig, at man enten har givet en sygehistorie og har forlangt kandidatens rede­ gørelse for diagnose, prognose og behandling, eller man har maaske forlangt beskrivelse af en bestemt sygdom eller en redegørelse for, ved hvilke sygdomme man kunde finde en vis række symptomer. En særlig examen holdtes fra 1774— 1785 for de kirurgiske kandidater, som ønskede at have medicinsk praxis, og ved denne examen er der det meget mær­ kelige, at kandidaten blev examineret i kirurgi af fa­ kultetet. Der indtraf naturligvis let derved det tilfælde, at kandidaten fik udmærket karakter i kirurgi, men daarlig karakter i medicin, og saa fik han i det hele en god karakter. Det er dette, Saxtorph anker over — men fejlen er jo aabenbart den, at fakultetet examine- rede i kirurgi, som ikke vedkom det, i stedet for ude­ lukkende at examinere i medicin, for det var derom prøven drejede sig. Den medicinske doctorgrad gav altsaa efter 1788 ikke mere ret til medicinsk praxis, den blev degrade­ ret til en ren akademisk grad. Bestemmelserne derom findes i fundatsens cap. V. »§ 3 : Til gradum doctoratus in medicina stedes ingen, uden han in examine medico har bevist fortrin­ lig duelighed og indsigt, og end mere beviser sin grun­ dige lærdom i en af ham selv forfattet dissertation,