MediciniskFacultet_1750-1800

59 § 2 2 . Da den medicinske examen giver en kandidat licentiam til at øve praxin medicam og altsaa i den henseende er overmaade vigtig, saa bliver alle ved­ kommende alvorligen anbefalede nøje at paase, at in­ gen uduelig ved denne examen bliver antagen, og de højere karakterer laudabilis og haud illaudabilis in­ gen bliver tilkendt, uden han har vel fortjent samme ved udvist indsigt og øvelse i alle medicinens dele og dermed forbundne videnskaber. Og skal ingen kunne vente sig adgang til fysikater og vigtige medicinske embeder, uden at han har faaet en af disse højere ka­ rakterer, og skal altid den, som har vist større duelig­ hed og lærdom dertil frem for andre komme i be­ tragtning. Om den medicinske examen i gamle dage ved vi nu ikke saa lidt, men noget fuldstændigt billede af den kan man dog ikke give — man kan dog nok gaa ud fra, at næppe en eneste af nutidens læger vilde have bestaaet den, hvis han havde været dristig nok til at indstille sig til den. Allerede den ting, at examen skul­ de aflægges paa latin, vilde være en for de fleste abso­ lut hindring, men han vilde sikkert ogsaa være ude af stand til at besvare de spørgsmaal, som stilledes, paa den maade som man dengang fordrede, og havde han svaret paa den maade, som videnskaben nu fordrer, vilde professorerne dengang ikke have forstaaet et ord deraf og højst opfattet det som fantasteri og uden grund i virkeligheden. Den egentlige medicinske examen holdtes af fakul­ tetet, og inden 1788 var det kun en prøve, som var nødvendig for at faa lov til at disputere for doctor- graden. Det var doctorgraden, som gav ret til medi- dinsk praxis, ikke den forudgaaende examen. Gan