MediciniskFacultet_1750-1800

53 den og derved korteligen vise, at de var vante til at undersøge, kende, bedømme og helbrede sygdomme. »Paa denne maade synes os, at den af prof. Bang intenderte nytte uden præjudice for examinatoribus og uden for stor vidtløftighed og besværlighed for kandidaten bedst kunde obtineres.« Dagen før, 7 ’ februar 1786 havde Kratzenstein skrevet sit indlæg: »Hr. professor Bang har i disse dage tilstillet mig kopien af hans brev til den kgl. kom­ mission, hvorudi han forlanger, at alle candidati medi- cinæ efter at have soutineret examen medicum af de dertil forordnede 5 examinatores af fakultetet, igen skulde blive examineret af ham i hospitalet ved pa­ tienternes seng og uden hans attest derover ej erholde frihed at praktisere. Det er let at indse, at han paa denne maade forlanger at blive overdommer over hele fakultetet, hvoraf han dog ikkun er det næstyngste membrun, som mindst vilde være convenable at fore­ stille den øverste eller højeste instans udi medicinal­ væsenet, da han efter sit eget hoved har imagineret en egen klassification og denomination af adskillige sygdomme, som ej overensstemmer med andre klas­ siske auctoribus medicis; f. ex. den tilstand som af andre medicis nævnes nimia irritabilitas systematis nervosi kalder han atonia mobilis, som involverer en contradiction; han statuerer ikkun tvende slags feber, putride og inflammatoriske &c. Naar nu en af ham examineret kandidat ej svarede efter hans eget system, saa vilde han blive deklareret for uduelig til praxin medicam og det højst ubilligt. Det har derfor hidtil været en almindelig maxine, at kandidaternes legimi­ tation til praxis ej maatte dependere af en eneste mands singulariteter og tænkemaade, men af fleres