MediciniskFacultet_1750-1800

149 medicus ved Frederiks hospital og senere professor, men navnlig at hans søn Ole Bang, endnu før fade­ rens død, blev professor i det medicinske fakultet, en stilling som han beklædte lige til 1 8 7 4 , hvorefter han endnu levede i 3 aar som en meget anset mand. De to yngste professorer Aasheim og Horrebow, som man havde ventet sig saa meget af, er der ikke grund til at opholde sig ved, da begge døde efter faa aars forløb, og Sylvester Saxtorph hører til 1 9 ’ aar- hundredes historie. Udenfor fakultetet fandtes der en betydelig mæng­ de medici, som jeg tildels har nævnt som Bergers elever og som virkelig var fremragende mænd. Det taler naturligvis i høj grad til ros for fakultetet og dets undervisning, men paa den anden side er det interes­ sant at se, at overraskende mange og det de betyde­ ligste af fakultetets professorer først og fremmest er udgaaede fra den kirurgiske læreanstalt. Det gælder Heuermann, Berger, Callisen og Tode. Den mest frem­ ragende medicus er Saxtorph, men han er saa deci­ deret Bergers elev og hans speciale nærmest kirurgisk, saa at man ikke tænker meget paa hans medicinske uddannelse, skønt han til sin død var overlæge ved Almindeligt hospital og reservemedicus ved Frederiks hospital. Det er ogsaa ejendommeligt, at hans søn og efterfølger først er uddannet som kirurg og først senere bliver doctor. Selv om adskillige af de nævnte værker set med vor tids øjne ikke kan sættes særlig højt, var de meget ansete, da de udkom, hvilket bl. a. vises ved de mange udgaver og oversættelser af dem, og det er derfor