MediciniskFacultet_1750-1800

143 sikkert gjort god nytte, og de er sikkert blevet læst, fordi de var blandet med talrige anekdoter og smaa- historier. Tode udfoldede en meget stor virksomhed som kritiker, og hans kritiker var meget skarpe, men det hindrede ikke, at han senere kunde tage det i sig igen og indrømme, at han havde taget fejl. Saaledes gik det ham overfor generaldirektør for kirurgien Hennings, som i 1 7 7 7 havde skrevet en afhandling: »Eine wahre und zuverlässige Beschreibung von den Kenntzeichen und der Cur der Entzündung des Magens und der Gedärme.« Det var naturligvis en frækhed af en kirurg at skrive om et medicinsk emne, og især da Hennings meget stærkt angreb lægernes maade at behandle disse sygdomme paa. Tode tog voldsomt fat, men udtalte dog: »so kann ich mich doch nicht entschliessen, die Fehler eines Schriftstellers, in welchem ich einen von meinen Lehrern ehre, so bitter zu rügen oder in ein so lächerliches Licht zu setzen, als ich in Rücksicht auf manche andere Recension freylich zu thun ver­ pflichtet wäre, und als wohl einige Leser erwarten möge.« — Der kom 1 7 8 1 en anden udgave af bogen, hvori Hennings forsvarede sig, og Tode svarede saa i det nummer af Ny Sundhedstidende for 1 7 8 3 , der udkom 2 7 ’ august 1 7 8 4 . Han kritiserede her Hen­ nings som autor, men roste ham som læge og skrev: »Hvad nu det egentlige medicinske angaar, da er jeg for nærværende tid af en ganske anden mening end forhen. Thi forhen var autorerne og vore køben­ havnske læger imod ham, men nu ved jeg af erfaren­ hed, at den sygdom, som forf. beskriver som en ufuld­ stændig betændelse i maven og tarmene, virkelig fore­ kommer meget ofte, ja den har for et halvt aar siden