MediciniskFacultet_1750-1800

140 gammeldags. Han forsvarer f. ex. den gamle opera­ tionsmetode ved stæroperationen, depressionen, imod extraktionen med den kuriøse motivering, at depres­ sionen kan man gentage, hvis operationen ikke lyk­ kes, fordi stæren stadig er i øjet, medens dette ikke lader sig gøre, naar stæren er ude af øjet! Det er som sagt Berger, der staar bag Saxtorph, men det er meget interessant, at Berger ogsaa staar bag i alt fald en del af Callisens kirurgi. Dette blev godtgjort under den store »Callisen-fejde«, hvor det paavistes, at et betydeligt stykke af Callisens kirurgi var saa at sige skrevet af efter et kollegiehefte efter Bergers forelæsninger. Denne beskyldning blev ikke benægtet af Callisens forsvarer Abildgaard, der ikke fandt noget mærkeligt i, at man benyttede noget godt hos Berger. Callisens kirurgi naaede som sagt en stor anseelse, og det var ogsaa naturligt, naar man ser hen til, at den var beregnet for medicinere, og den kan derfor ikke godt sammenlignes med Heuermanns eller f. ex. den omtrent samtidige af Richter. Disse var nemlig skrevet for kirurger, og de overgaar begge langt Calli- sens. Denne sidste har desuden set med vor tids øjne meget store fejl: den er meget vanskelig at benytte, og det gælder især de senere udgaver. Begejstringen for Linné var stor og ganske særligt for hans system. Det vilde man ogsaa efterligne paa andre omraader, og Callisen var vist den første, som her i landet for­ søgte derpaa. Medens Linné byggede sit system paa anatomiske forskelligheder, byggede Callisen paa noget saa vagt som symptomer, som kunde skyldes mange forskellige sygdomme. Inddelingen i classes, ordines, genera og species overholdtes, men der kom de mær