MediciniskFacultet_1750-1800

134 om smaakopper h a r han ikke præsteret noget viden­ skabeligt som læge og hans løfte om at skrive popu­ lære lægebøger, hvis han blev professor, glemte han. Som botaniker eller maaske rettere som forstander for botanisk have er han blevet erindret, men dom­ men om ham er dog betinget. Rottbøll er dog en af dem, der er blevet erindret i fakultetets historie, men det er mig ikke muligt at sige af hvilken grund. Muligt kan det ligge i, at en af hans elever skrev en nekrolog om ham, ledsaget af et kobberstukket po rtræ t i Bibliotek for læger 181445). Saa vidt jeg kan skønne, er han den mindst betydelige af alle professorerne ved fakultetet i sidste halvdel af 18’ aarhundrede. De to næste professorer, som vi maa beskæftige os med, er først og fremmest fødselshjælpere, den ene kirurg, den anden medicus. Der er det mærkelige, a t fødselshjælp regnedes for et fællesomraade for me- dici og kirurger, og det er ikke ganske let at forklare, hvorledes dette er gaaet til. F ra først af er der ikke tvivl om, at hvis en læge skulde tilkaldes til en fød­ sel, saa sendte man bud efter kirurgen, og saaledes var det endnu i slutningen af det 17’ aarhundrede, men man kan dog ikke sige, at barberlavets rettig­ heder om fatter fødselshjælp, for ganske vist havde kirurgerne eneret paa behandling af saar, men der var næppe nogen, som dengang tænk te paa saar i for­ bindelse med fødsel. At Thomas Bartholin holder exa- men for jordemødre siger ikke, a t han h a r givet sig af med fødselshjælp, og det ha r han sikkert heller ikke, det siger kun, at han ren t teoretisk skulde vide og maaske ogsaa vidste lidt om fødsler, og det synes