MediciniskFacultet_1750-1800

133 man satte mest pris paa ved universitetet dengang. Han kunde som Erasmus Montanus tum le med sofi­ sterier, og han kunde h indre at en betydelig viden­ skabsmand knyttedes til universitetet. Han gjorde det saa godt, at rector magnificus kunde skrive: »Gud forlade dem, som fører os unge doctores i landet, der ikke her kunde blive studenter engang!« Han blev doctor medicinæ 1755 og netop et aar efter søgte han om at blive professor designatus. Megen uddannelse kan han ikke have haft, men faku ltetet tog meget venligt mod hans ansøgning, som blev anbefalet varm t. Næppe var denne ansøgning expederet, saa kom der ansøgning om det samme fra den anden student, der havde været med til a t bekæmpe Oeder, nemlig Jen- senius, og ogsaa ham anbefalede man, men Rottbøll var kommet fø rst — og han blev det. Da Rottbøll havde faaet sin bestalling 1756, h a r han formodentlig fundet, at det var paa tiden at stu ­ dere noget mere, og han begav sig saa paa rejse først til Sverig til Linné, som ganske natu rlig t var rejsens første maal for alle danske paa den tid. Det lykkedes ham at faa et legat, og da han havde faaet det med forpligtelse til at rejse i 4 aar, søgte han omgaaende kongen om at faa lov til at nøjes med at rejse i 2 aar, men at faa legatsummen for alle 4 aar. Trods mod­ stand i konsistorium fik han rejsetiden nedsat til 3 aar. Da han kom hjem , synes han at have været flittig som assistent for og v ikar for professorerne, men man faar det ind tryk , at han snart fulgte i sine forgænge­ res spor og ikke overanstrængte sig. Hans svage hel­ bred gjorde langvarige rejser nødvendige — og han maatte da ogsaa have vikar. Bortset fra en afhandling