MediciniskFacultet_1750-1800

132 gemer bevæger sig.« Hvorledes vilde det mon gaa, hvis Nobelpristagernes arbejde skulde bedømmes efter den opfattelse, som hersker efter 100 aars forløb? Sikkert er det i alt fald, at Kratzenstein ha r spil­ let en meget betydelig rolle i medicinsk fakultets hi­ storie og ikke m indst for den medicinske examens vedkommende. Han er saa om talt i det foregaaende, at jeg ikke skal komme nærmere ind paa hans virk­ somhed, men vil kun minde om hans mange populære forelæsninger angaaende fysik og naturvidenskab og nævne, at han ogsaa var musikalsk, ja at han som formand for et musikalsk selskab søgte tilladelse til at maatte kalde det kgl. musikalsk akademi, og at dette bevilgedes 10’ april 177444) . Jeg nævner det, fordi Kratzenstein er Lange-Mullers tipoldefader. At hans undervisning i fysik vurderedes hø jt kan man bl. a. se et bevis paa deri, at hans Vorlesungen liber die Experimental-Physik (1758) udkom i flere oplag — 6’ udkom 1787 — og at de oversattes til dansk 1791. Det gik ham som Heuermann, at han helst talte og skrev tysk, men fra om trent 1780 synes han i offi­ cielle skrivelser at skrive dansk, men i modsætning til Heuermann kunde han ogsaa tale latin, og han præ­ siderede ofte ved disputatser. Var der nogen, som den »lærde« verden, d. v. s. universitetet havde stillet store forventninger til, var det Christen Friis Rottbøll, og det var ikke saa under­ ligt. Han var født 1727 og var blevet student 1745, men det, der vakte opmærksomhed var hans opposi­ tion imod Oeders disputats pro loco 1752. Rottbøll viste sig her i besiddelse af alle de egenskaber, som