MediciniskFacultet_1750-1800

128

b lo t den slags sy gd om m e , som dengang kun dyrkedes a f de om re jsen d e operatø rer, som h an behand ler, han g enn em ga ar hele fy sio lo g ien og operation slæ ren , og det er v ist rigtigt n ok , n aa r h an siger, at der næppe find es et kap itel i h an s k iru rg i, hvo ri der ikk e er no­ get n y t. Haller 34) citerer Heuermann paa m an g e punkter, Ewald35) fo rtæ ller, at h an er den fø rste , som beskri­ v er syn k n in g sm ek an ism en , Griinfeld3G) , som er en af de fa a d an sk e fo rfa tte re , som kender Heuermann, frem hæ v er h am som en a f dem , der fø rst og bedst be­ skriver h ern ia ob tu ra toria. H an s elev Ferdinand Mar- tini fo rtæ ller om , at han a f Heuermann h ar lært led­ m u s at kende. I h an s k iru rg i fin d er m an beskrivelse a f, h vo rled es m an kan gøre g a stro tom i — det vidste Em il Fenger (1 8 5 3 ) in tet om 37), da h an sku lde gøre operation en . — H an fo rsva re r sectio alta ved stensnit m ed de sam m e a rgum en ter som Axel Iversen38) gjorde c. 120 aar senere. H an a fb ilder et apparat, som efter Sigfred Levy s m eddelelse til m ig g an sk e ligner »Say- res sly n g e «. I h an s fy sio lo g i find es et større afsn it om tale og stem m ed an n else fo r at næ vne et emne, som fø r st i de senere aar er b levet selvstæ nd igt doceret ved un iversitetet. B ed st k an je g b ed øm m e h am fo r oftalm ologiens v ed k om m en d e . H an s frem stillin g er fortrin lig, men om detailler m a a je g h env ise til et andet væ rk39). Han gav sig m eg et a f m ed ø jen op era tion e r og han skriver u d fø rlig t derom isæ r i sin e V e rm isch te Bemerkungen. H an er den fø rste , der fo resla a r at gøre irisoperatio­ ner g enn em h o rn h in d en , lan g t m in d re fa rlig t end som h id til genn em corpu s ciliare. H an er den første, som i Sk and in avien gør stæ rex trak tion er efter D aviels m e