MediciniskFacultet_1750-1800

127 have gransket selv de ubetydeligste sk rifte r i den dan­ ske literatur. Ser man saa paa Heuermanns bøger, der altsaa er forelæsninger holdte ved Københavns universitet, saa finder man deri ikke alene en meget udførlig redegø­ relse for tidligere forskeres meninger om de enkelte spørgsmaal, men man finder en saadan rigdom af selv­ stændige meninger og iagttagelser, som man sjældent finder hos nogen forfatter. Jeg kan ikke noksom an­ befale — som jeg uden synderligt held h a r g jort i 46 aar — at slaa efter hos Heuermann, naa r man vil vide noget om tidens opfattelse af et eller andet spørgs­ maal — man vil sjæ ldent lede forgæves. E fter en ana­ tomisk redegørelse om taler han først tidligere fo rfat­ tere, derpaa k ritiserer han disse og kommer sluttelig med sine egne meninger, som ikke alene er bygget paa spekulationer men begrundede ved talrige undersøgel­ ser og experimenter bl. a. talrige vivisektioner. Selv­ følgelig har han ikke altid ret, og hans meninger h a r ikke altid kunnet staa for eftertidens dom, men han er original og mærkelig fordomsfri. Ja, fordomsfri var han, for sygdomme, som den­ gang hørte ind under de omrejsende operatørers om- raade, og som ikke engang kirurgerne gav sig af med, omtaler han vidtløftigt. Dette gælder saaledes tand ­ sygdomme, øjensygdomme og hertil hø rer formentlig ogsaa øresygdomme. I fysiologien ha r han ikke saa lidt om tænderne og deres betydning for talen og for­ døjelsen, og i sin k irurgi h a r han et afsn it om tand ­ operationer. For øresygdommenes vedkommende gæl­ der det samme, ialt h a r han over halvandet hundrede sider derom, men mest udførligt behandler han øjet og dets sygdomme, c. 500 sider. Det er naturligvis ikke