MediciniskFacultet_1750-1800

118 de druknendes redning h a r han tildraget sig agtelse. Hans fag er anatomi og kirurgi. »Men i hvorvel jeg erkender begge disse mænds fortjenester, saa bør jeg dog anføre, at den første er til aars, og at man ikke længe kunde vente sig nytte af ham, at han ved i 30 aar at have lagt paa landet kunde have tab t den fornødne færdighed dels i at holde offentlige foredrag, dels i at dissekere, at det altsaa var uvist, om han nu vilde stifte den gavn, man ellers af hans lærde kundskaber var berettiget til at vente, og at det vilde være meget upassende paa prøve at antage en mand af hans alder og anseelse. Endelig kunde han ikke opgive sin post i Sorø uden ved en anselig løn at blive holdt skadesløs. — Hvad divisions­ k irurg Herholdt angaar, saa bør jeg ikke fortie, at han hverken er civis academicus, ej heller promotus; at det forekommer mig af den grund meget betænkeligt at foreslaa ham til professor, og paa anden maade kan han ikke formodes villig at ansættes ved universitetet. Desuden er begge disse mænds fælles fag anatomi, og skulde det være D. K. M.’s villie, at en fremmed lærer for dette vigtige fag skulde indkaldes, saa burde vel denne lærestol indtil videre blive ubesat. Dette er og- saa hovedgrunden, hvorfor jeg ikke vover at foreslaa regimentskirurg Fenger at være professor anatomiæ, omendskønt han h a r aflagt rosværdige prøver paa sin kundskab og færdighed i at dissekere og gøre præpa­ rater. Hans foredragsgaver er mig ikke bekendte. »Mine forslag angaaende denne vigtige sag bestaar i følgende: At doctor Ranøe, der h a r aflagt beviser paa lær­ dom, der nu h a r lejlighed til den mest udbredte kend­ skab til sygdommene og deres behandling, der dog