MediciniskFacultet_1750-1800

111 som direktionen i frem tiden ved samme, til hospita­ lets tarv og nytte m aatte finde fornødent at give og skriftligen at meddele ham ; ligesom han og paa denne bestalling forderligst ansøger H. K. M.’s allern. kon­ firmation.30) Den kgl. konfirmation erhvervedes 31’ oktober. Forholdene var im idlertid blevet endnu mere kom­ plicerede, for næppe var Saxtorph død, saa ram te den samme skæbne Aasheim, som døde den 10’ ju li 1800 formodentlig af en tyfoid feber. Tode32) gav ham føl­ gende eftermæle: Den 10’ ju lius døde doctor og professor Aasheim af en ondartig feber i sit 51’ aar. Han var en blid, lærd og skarpsindig læge og en øvet læ rer i naturviden­ skaben. Kort før hans død havde han anskaffet sig for 2000 rdl. fysiske in strum en te r fra London. Han var særlig øvet i at tale latin og ret født til a t arbejde til akademiets hæder. Han h a r alene efterladt nogle iag t­ tagelser i det kongelige medicinske selskabs skrifter. Forholdene var i virkeligheden næsten ka ta stro ­ fale, for fakultetet havde i løbet af 5—6 aar m istet Callisen, der var gaaet over til k irurg isk akademi, og ved døden Kratzenstein, Rottbøll, Horrebow, Saxtorph og Aasheim. Under disse forhold var det ikke under­ ligt, at universitetets patron , den energiske hertug af Augustenborg tog hele sagen op, forhandlede med kan ­ celliet og med kongen, hvilket vel vil sige k ronp rin ­ sen og derpaa kom med en meget lang, men hø jst in ­ teressant indstilling, som jeg maa gengive, fordi den klarer spørgsmaalet paa en udmæ rket maade, men ogsaa fordi den er meget karak teristisk for pa tro ­ nen46) ; den er dateret 1’ november 1800 og er vedlagt en særlig protokol af patronatsforestillinger: