MediciniskFacultet_1750-1800

108 At kampen mellem Herholdt og Saxtorph havde vakt stor opmærksomhed mellem lægerne i byen, kan man se af et brev fra stadsfysikus Mangor til hans søn, der som skibskirurg var i Vestindien. Den gamle Mangor skrev bl. a. 4’ september 1798, a t de to træk­ kes om, hvem der skal blive professor ved universi­ tetet. »Faderen arbejder naturligvis meget for Syl­ vester.«21) Foreløbig blev der ikke noget af, at Herholdt fik professortitlen, og Fenger opnaaede den aldrig, maa- ske fordi han døde tidligt. Denne Fenger hed Andreas til fornavn, han var født 1764, var blevet student 1782 havde ligesom Herholdt taget examen ved theatrum anatomico-chirurgicum 1785, var derefter kandidat ved Frederiks hospital 1785—1786, tog examen ved akademiet 1787, blev reservekirurg ved Frederiks hospital 1786—1788, hvorefter han blev regiments­ kirurg. Han var meget dygtig og var blandt dem, som man tænkte paa at ansæ tte som ad junk t ved kirurgisk akademi21). Han døde allerede 1806. Naar Bang synes temmelig tilbageholdende i sin lykønskning, ligger det vist i, at han stod paa en ret daarlig fod med Mathias Saxtorph. Som overlæge paa Frederiks hospital var det ham naturligvis meget ube­ hageligt at have den ældre Saxtorph som reserveme- dicus, for i praxis vilde det naturligvis sige, a t han ingen reservemedicus havde. Han forsøgte derfor me­ get energisk at blive af med Saxtorph, men denne vilde ikke vige, formentlig af hensyn til den bolig han som reservemedicus havde paa hospitalet. Det førte til me­ get skarpe skrivelser, men derom maa jeg henvise til Emm erik Ingerslevs store værk om Mathias Sax­ torph28). Bang kunde dog næppe have noget imod, at