MediciniskFacultet_1750-1800

105 ger og professorater, et karak teristisk billede af, hvor tiderne ha r forandret sig. Inden sagen kom videre, døde Rottbøll den 15’ jun i 1797 og Tode blev derved professor Ordinarius. Vi ha r set, at Rottbøll, skønt han var blevet fritaget for for­ retninger og havde faaet vikar, havde taget meget ak­ tiv del i voteringen angaaende Herholdt, men ellers havde man i de sidste aar vist ikke mærket meget til ham. I februar 1799 tager universitetets patron sagen op angaaende professoratet. Han forelægger kongen sin indstilling, faar kongens resolution den 6’ februar, sender derefter sagen til kancelliet den følgende dag, og dette forelægger den da atte r for kongen til under­ skrift — en ejendommelig forretningsgang, som for­ modentlig kun fandt sted fordi patronen var hertugen af Augustenborg. Den 7’ februar 1799 tilskrev patronen kancelliet, at der var forestillet kongen nødvendigheden af, a t der ansættes en professor chirurgiæ extraordinarius ved det medicinske fakultet, saa længe dette fakultet og det kirurgiske akademi er tvende ganske særskilte in ­ stitutioner. Paa det at udsigten til at opnaa fast penge­ løn for den ansættende professor saa meget muligt maatte forstærkes er det tillige b rag t i forslag at ud­ nævne ham til professor artis obstetriciæ extraordina­ rius. Endvidere er de indkomne ansøgninger om a t an­ sættes som professorer ved det medicinske fakultet bievne forestillede kongen, efter at det medicinske fa­ kultets og konsistoriums erklæringer om dem va r ble­ vet indhentet. Konsistorium havde foreslaaet, at dr. Johan Sylvester Saxtorph maatte beskikkes til pro­ fessor chirurgiæ og divisionskirurg Hei'holdt til pro-