MediciniskFacultet_1750-1800

103 da er det alt, hvad der udfordres. — Hertil sluttede Frederik Bang og Aasheim sig. Sagen synes i øjeblikket ikke at være kommet vi­ dere, og der er derfor grund til at se lidt nærmere paa den. Herholdt siger i slutningen af sin ansøgning, at ingen kan blive fornærmet, naar han bliver ansat som den yngste af lærerne, hvortil han er villig, uagtet hans ven Sylvester Saxtorph har færre aar end han. Sagen var den, at der ikke mere ansattes professores designati, som altsaa efter tur avancerede til profes­ sores ordinarii, men i stedet for ansatte man profes­ sores extraordinarii, som ikke havde løfte paa at blive ordinarii, men som naturligvis vilde blive det, da det vanskeligt kunde tænkes at en extraordinær professor vilde blive forbigaaet, naar et ordinært professorat blev ledigt. Nu var Sylvester Saxtorph ansat som lek­ tor ved fødselsstiftelsen, ikke i fakultetet, men ingen var i tvivl om, at han vilde blive professor efter fa­ deren, og Herholdt tilbyder saa at rangere efter S a x ­ torph , hvilket vel ikke kunde gøres undtagen man gjorde Saxtorph til extraordinær professor og Her­ holdt til lektor — men det kunde ikke lade sig gøre, da der ikke var noget lektorat ved fakultetet. Rott- bøll afviser det derfor ogsaa. Af Rottbølls lange votum fremgaar, at man ikke vilde have en kirurg ansat, og det var ikke saa under­ ligt, saaledes som forholdet havde udviklet sig mellem fakultetet og kirurgisk akademi, men paa den anden side paaberaabte man sig Saxtorphs kirurgiske uddan­ nelse. Det interessanteste er imidlertid at se, hvor lidt der skulde til af uddannelse for at blive professor el­ ler for at fungere som professor.