MediciniskFacultet_1750-1800

95 Mangen yngling han fortrolig ledet I naturens vide kredse om; Ufortrøden ofte lys han spreded’ Paa den mørke helligdom. Ogsaa denne barm erkendtlig banker For enhver vejledning han mig gav. Derfor disse glem-mig-ej jeg sanker Til en krans paa mandens grav. Gennem evighedens lyse baner Svæver nu hans fod med lette fjed, Fred af himlen med hans fromme maner, Med hans aske salig fred!

Ved Kratzensteins pro­ fessor ordinarius efter 2 2 aars ventetid, og 2 9 . april 1 7 9 6 blev Aasheim professor physices med foreløbig lønning af kongens kasse, indtil han kunde faa ren­ terne af det legat paa 1 2 0 0 0 rdl., som Kratzenstein havde oprettet til lønning af en professor i fysik. Der gik ikke engang et aar, inden det næste døds­ fald fandt sted, og det var tilmed den yngste, som gik bort, idet Horrebow allerede den 2 8 . maj 1 7 9 6 buk­ kede under for en tyfoid feber. Det var sikkert et stort tab for fakultetet, for man havde ventet sig saa meget af ham. Dengang opsloges embeder ikke ledige, og det gjalt derfor om saa snart som muligt at indkomme med sin ansøgning, som vi har set flere exempler paa. Det blev ogsaa tilfældet her, for der kom hurtigt en an­ søgning fra Herholdt, men for at parere den og mulig faa Sylvester Saxtorph ansat, erklærede Mathias Sax ­ torph, at han var rede til i henhold til fundatsen at holde forelæsninger over anatomi. Om Herholdts og død blev Mathias Saxtorph