MediciniskFacultet_1750-1800

93 følte, hvorledes hans puls blev svagere og svagere, og at han endte med at sige: ist das zu sterben, dann ist es leicht — eller noget lignende. Kratzenstein havde gennemgaaet meget i sine sidste aar. Hans hustru Anne Margrethe Hagen, en datter af apoteker Bern­ hard Hagen døde juleaften 1 7 8 3 , og han ægtede da det følgende aar en enke fra Hamborg Anna Marie Thuun men det viste sig at være en stor misforstaaelse. Det gik saa daarligt, at Kratzenstein endog indgav andragende om separation23), men der blev dog slut­ tet et forlig, hvorved hun fik sin egen bolig i profes­ sorresidenten, og det fortælles, at Kratzenstein kun en gang om aaret, paa hendes fødselsdag, i stiveste puds aflagde et besøg hos hende. For at skaffe hende en pension fik han truffet den aftale, at universitetet efter hans død skulde arve hans fysiske apparat og nogle arabiske manuskripter. Disse manuskripters historie er ret romantisk ifølge familietraditionen. Kratzensteins ene datter havde for­ elsket sig i en ung søofficer løjtnant Stub, men da han henvendte sig til Kratzenstein om hendes haand og maatte indrømme, at han ikke foreløbig kunde ernære en kone, fortalte Kratzenstein, at han havde bestemt sin datter til en af sine elever Christian Carl Cramer, som sammen med Niebuhr deltog i den »ara­ biske expedition«. Stub maatte gaa med den besked, og pigebarnet fik stuearrest i sit værelse i selskab med en bønnebog. Lige som de andre medlemmer af expeditionen undtagen Niebuhr, døde Cramer i 1 7 6 3 paa rejsen. Han omtales som læge, men han har ikke taget examen her i landet. Nu hændte det mærkelige, at Cramer havde testamenteret Kratzenstein nogle arabiske manuskripter — og Kratzensteins døtre sin