MediciniskFacultet_1750-1779

145

langes at gaa til h aan d e i and re det m ed ic in sk e fa - cultets fo rre tn in ge r. — lø v rig t skal je g sted se agte det fo r m in lov at gøre m ig væ rd ig til denne D . K . M .’ s naade.« Baade Mangors og Schonheyders an søgn in ger b lev sendt til fa cu ltetets erk læ ring, og Kratzenstein afgav et langt ty sk v o tum 2 2 ’ au gu st 1 7 7 4 ,135) h vo ri han siger, at Mangor angiver som grund til sin an søgn in g , at der ik k e find es en ord en tlig og sæ rlig læ rer ved universitetet i pa to lo g i og den p ra k tisk e del a f m e ­ dicinen, m en h v is han derm ed m en er, at der ik k e b li­ ver undervist i d isse fa g , saa tager h an fe jl. Kratzen­ stein har siden 17 5 8 hvert aar læ st to m ed ic in sk e collegier, a fv ex len d e m e llem fy sio lo g i, pa to lo g i, m a te ­ ria m ed ica og »p ra x i (oder th erap ia s p e c ia li)« og gjort sine tilhørere b ek en d t saavel m ed æ ldre som med de n ye ste erfaringer tillige m ed sine egne an ­ mærkninger. Siden dr. Tode og p r o ff. Saxtorph og Cal- lisen ligeledes læ ser over teo retiske og p ra k tisk e dele af m ed icinen og tilh ø rern e derved m ere fo rd eles, saa falder det v an sk e lig t ved det ringe antal a f m ed ic in sk e studerende at fa a et co lleg ium i stand , saa at m an i sandhed kan sige, at der m ere m an g le r tilhørere end lærere. H an kan d e rfor ik k e se, at der er nogen n ø d ­ vendighed, ja ik k e engang trang til at der udnæ vnes en professor p ra xeo s m ed icæ . V o re studen ter kan næ p ­ pe nok lære det, som de nu underv ises i og trænger ikke til nogen tilvæ x t i denn e retn ing . — M en tror Mangor, at det er m ere betryggend e fo r m ed icin en , naar der udnæ vnes en p r o fe sso r i pa tologi og p ra x is, som ikk e gør andet end at læ se collegier derover, saa kan han fo rud sige, at en saadan læ rers aud ito rium fra 3 aar vil være tom t. A n ta lle t a f studen ter er saa ringe, 10