MediciniskFacultet_1750-1779

133

m ile derfra. Paa de steder, h vo r der ingen p r om o tu s m edicus er, er det a f nød vend igh ed tilla d t apotekerne at drive p ra xin m ed ic am , h v ilk e t og paa saadann e steder m aa tillades reg im en ts- og d iv ision s-ch iru rg er. Denne sk rivelse va r u n d ersk revet a f livm ed icu s Piper, Kratzenstein, stad sph y sicu s Wandeler, h o fm e - dicus Tode og Saxtorph, m en ch iru rgern e h avd e ik k e villet undersk rive, og Hennings, Kølpin og Callisen sendte deres egen den 11* augu st 1 7 7 4 daterede pro . m emoria, som er ret v id tlø ftig og ly d e r : »D a vi un d e rsk revn e efter vores sam v ittigh ed og overbevisning ik k e h a r ku n n e t b ifa ld e den a f 4 (sk a l være 5 ) m em b ris collegii m ed ici paategnede og til det kgl. dan ske can celli in d sen d te p . m ., h vo ri fo rslag gøres, at ch iru rgis ex am in a tis uag tet deres ex am in is medici, p raxis civilis m a a tte fo rb y d e s, saa m a a v i tage os den underdan ige frih ed , i denn e h en seende det k g l. cancelli-collegio at fo r e stille : I) A t denne p ro p o sition , om den sku lde i væ rk sættes, vilde sæ tte større fra stan d im e llem m ed icis og chirurgis, som aldrig tilfo rn h a r væ ret, da dog b eg ­ ge viden skabers flo r v ilde befo rd res, om m ed ici i a l­ m indelighed lagd e sig m ere efter ch iru rgien saa vel som chirurgi efter m ed icin en , og at fø lg elig regerin ­ gens senere fo ran sta ltn in g e r til begge v id en skabers nøjere fo rb indelse derved til største del v ilde k u ld ­ kastes. II) A t dette vil give an ledn in g til m an g e tv istig ­ heder og u en igheder, da g ræ n sern e im e llem m ed ici­ nen og ch irurgien h id ind til ikk e er og aldrig n ø je kan bestemm es, siden de fleste indvortes sy gd om m e u d ­ kræver ch iru rgiske m id le r, sa a som de fleste udvortes sygdomm e indvortes m e d ik am en te r ; det synes fø lg e