MediciniskFacultet_1750-1779

1 0 4 d. v. s. det var en medicinsk studen t og særlig en af de ældre, som sna rt var færdig med studiet. Naar Matzen i sin universitetets retshistorie siger, at der kun findes en licentiatus medicinæ før 1808, er dette langt fra rigtigt, for der var mange. Hvis der ikke havde været andre medici end doctores medicinæ, havde der kun været medici i de største byer, men det var ingenlunde sjældent, a t der gaves bevilling til personer, som havde underkastet sig en examen ved facultetet til at prak tisere som medici, og disse per­ soner kaldtes licentiati medicinæ eller medici practici, og de regnedes for at høre til den lærde verden, idet de hørte under universitetets jurisdiction i København og udenfor København under gejstlig ret. Man træffer saaledes et cirkulære-6) hvori forlanges opgivet ind­ tægter af alle under universitetet, og der nævnes flere lecentiati. Man finder ogsaa, at enken efter en medicus practicus søger consistorium om a t hensidde i uskiftet bo. Dette gælder saaledes Peder Ebbesen, som var født c. 1725. Som exempel skal jeg fortælle, hvorledes det hæng­ te sammen med Ebbesen. Det meddeltes i Adresse­ avisen, at han den 4’ oktober 1760 havde taget medi­ cinsk examen. Dette lod consistorium re tte :87) »Den anden candidat Peder Ebbesen er efter kgl. allern. dispensation blevet exam ineret paa dansk forat erhol­ de tilladelse at prakticere i medicinen, og han ha r i samme sin examine vist temmelig fremgang.« — Den 25’ m arts 1770 døde han, »licentiatus medicinæ« i sit 45’ aar.88) Hans død foranledigede et pa r digte, hvoraf det ene med overskrift: »Tanker over hr. Ebbesens, licentiatus medicinæ hans død«89) lød: