MeddelelserOmVintapperlavetIKjøbenhavn_1694-1861

Lavets Historie 1604—1861. 8 3 han havde hældt 1V2 Anker hvid Vinbærme i en Destiller- kedel og deri kom 2 Spande Vand; efterat det var rørt omkring, sattes Laaget paa og det kogtes 4 —5 Timer. Efterat „det klare“ var løbet ud i et Anker, blev Kedelen gjort ren, hvorpaa det blev kogt igen og blev siden klaret til Brændevin. 1737 bevilgede Kongen Frederik Christian Cardinal i Henseende til hans lange og tro Tjeneste at forskrive og sælge alle Slags fremmede Vine i smaa og store Partier, naar han har taget sit Borgerskab og givet Lavet en rai- sonnabel Kendelse, hvilken siden fastsattes til 80 Rdl. 1738 stadfæstede Kongen et Lærebrev for en Svend, der havde lært i Dysseldorf, men uagtet dette var blevet godkendt af Lavet, saa anfægtedes det af de andre Svende, hvorfor han maatte søge denne særlige Benaadning. 1738 anlagde Lavet Sag mod Vintapper Salathee, der havde angivet sig som Ejer af en Vinkælder paa Kristians- havn, medens den i Virkeligheden tilhørte Theobald Reindorf, der her udsolgte de Vine, som han havde ført dertil fra sin egen Kælder. Samme Aar var der kommen Befaling om Oxehoveders Udregning med Rudestok, hvilket Instrument efter Lavets Mening var ubrugeligt til Udmaaling af Oxehoveder og Amer, men alene til Piber og den Slags Foustager, der vare af ulige Størrelse. Ved en saadan Udregning kunde en Skipper blive opholdt i 3—4 Uger og Maalet blev til Vinhandlernes Skade. „Vi befinde oftest ved Udmaaling, at et Oxehoved, som efter Rudestokken undertiden kan holde 31 å 32 Viertel, der skulde udgøre 248 å 256 Potter, ikke leverer 220 Potter, som kommer deraf, at Rudestok- kens spidse Ende træffer med Bunden i Stavkimingen, hvor den efter sin Proportion er udhulet. Skulde nu Maalet være rigtigt, burde intet af Oxehovedets indvortes Træ være tykkere andensteds, men da det paa mange Steder er 3 —4 Gange tykkere, saa volder det, at Stokken ikke kan decidere det rette Politimaals Indhold.“ 1738 blev Jøden Samson Philips overbevist om at have