MeddelelserOmVintapperlavetIKjøbenhavn_1694-1861

Laveis Hisiorie i6g.{ —

1861,

Fabritius, gjorde Oldermanden en stor Allarm og vilde for­ tolke hans Privilegium paa at sælge i smaa Partier derhen, at det skulde være i hele og halve Ankere. Han bad derfor Kongen om at bevilge ham ligesaa vel som Fabritius, Sohi, Abbestee og andre Vinhandlere og Vintappere at sælge Vine, Brændevin og Eddike i smaa og store Partier, dog uden at skænke noget i Kældere eller i Huset, og saaledes være befriet for Lavets Chikaner, „thi Gud ved, jeg nødig vilde flytte andre Steder hen, saa længe mig mit Fædreneland med Gud og Æren som en tro Undersaat maa ernære, og tror jeg næppe, det skal befindes, E. K. M. har nydt større Told og Konsumtion af nogen af de andre Vinhandlere eller Vin­ tappere her i Staden i lige lang Tid end af mig“. I Maj 1719 indgav Oldermanden følgende Klage til Kongen: „Vinhandlerlavets overhængende Malheur og Under­ gang fremfor andre Handelsmænd her udi Staden formedelst den paasatte Forhøjelses-Konsumtion i disse Tider, nu As­ surance, Vexelagio, Fragt og andre deslige Omkostninger løbe to- og tre-dobbelt saa højt som tilforn, foruden fjendtlig Opbringelse og det store Tab, man lider paa de autoriserede Sedler, hvilke man maa lade sig nøje med i Steden for rede Penge, som for Varerne betales, er Ed. K. M. in August og November 1717 allerunderdanigst forldarligen blevet fore­ stillet, men intet derpaa allernaadigst resolveret, hvorfor der nu paa det yderste intet andet Middel vides, end at bede, E. K. M. for Guds Skyld i Naade vil forbarme sig over os og betænke, hvor lidet det kan hjælpe mod den store Under­ trykkelse og Ruin, som mange suffipante Købmænd herover maa lide, og at allerede saa mange have maattet eschap- pere fra alle deres Verdsens Velfærd, som ellers endnu i denne Dag, havde det ikke kommet, kunde have været udi god Stand, ikke aleneste udi Kontributioner men endog udi Kommercien, som det aller højeste og ædleste til et Riges Opkomst meget havde kunnet formaaet. Nu staar det paa Nippet over denne Medfart, som Ingen er kapabel at kan udholde, uden de, som kan have fortjent meget i de forrige Tider og endda maaske knap nok, at endnu de fleste inden