MeddelelserOmVintapperlavetIKjøbenhavn_1694-1861

Lavets Historie 16Q4—1861.

194

lagde Rigsdagen et Lovudkast, som tildels endnu var uhel­ digere end de Forslag, hvorimod Næringsstandens Petition var rettet. ,,Standen forsøgte da gennem Tingene at gøre sin Ret og sit Krav gældende, o g . skønt flere Stemmer ogsaa her hævede sig for denne vigtige Sag og stræbte at bringe Moderationer ind i Lovudkastets Bestemmelser, strandede dog ligeledes denne Virksomhed paa de idelige paa diktatorisk Maade af Indenrigsministeren afgivne Erklæringer, at Loven maatte og skulde fremmes endnu i afvigte Rigsdagssession og udkomme uden principielle Forandringer, hvormed da tillige den Trusel forbandtes, at Ministeren i modsat Fald vilde fratræde sin Stilling. „Disse Ministerens Erklæringer fremkom paa ethvert Stadium af Sagen og gennemførtes lige til det sidste ø je ­ blik, da Loven skulde emanere, og det trods al den Be­ vægelse og al den Modstand derimod, som den samme Minister vel vidste og havde erfaret, at der rørte sig over det hele Land. „Allernaadigste Konge! Den danske Borger vilde kun slet forstaa at bruge den Gave, Deres Majestæt har skænket ham i en fri Forfatning, hvis han ikke overensstemmende med den henvendte sig til Landsfaderen og dybt Udtalte sin Misnøje og Beklagelse, over hvad der er sket i den antydede Henseende, samt uforbeholdent, som Deres Majestæt vil, den frie Borger skal ytre sig, nedlagde den Erklæring, at den Minister, eller de Medlemmer af Ministeriet, der saaledes benytte den kongelige Gave, Konstitutionen, til gennem den at kuldkaste lovlig erhvervede Rettigheder og sætte Vilkaar- lighed i Frihedens Sted, ikke kunne have Borgernes Tillid! „Det har lydt ofte gennem Landet, i Ord som i Skrift, at man ved at behandle Næringsforholdene berører en af Samfundslivets vigtigste Nerver; at saadant maatte ske med varlig Ha^nd, forenet med al mulig Sagkyndighed og Omhu; men det tør vel siges med en Sandhed, der ikke lader Skygge af Tvivl tilbage, at en mere hensynsløs Fremgangs-