MeddelelserOmVintapperlavetIKjøbenhavn_1694-1861
189
Lavets Historie 16Q4—1861.
„Idet vi saaledes have korteligen udtalt, hvad der efter vor Formening saa stærkt og umiskendeligt taler for Lavenes Bestaaen, fra Fornuftens, Billighedens og Gavnlighedens Standpunkt, i Samklang med det almene Vels Fordring, skulle vi tillade os at antyde de Modifikationer, vi antage der kunde ske, og derved bevirke, at de Grunde, der kunde være til at klage over Indskrænkning i Adgang til Handels næringen, hævedes, nemlig: 1) At Klassifikationen af Handelsgenstandene underkastes en nøjagtig Gennemdrøftning og Undersøgelse, hvorved i Særdeleshed tages Hensyn til den muligst fri For handling af alle indenlandske Produkter, Fabrikata og Industrigenstande. 2) At Adgang til Lavene betingedes af, istedetfor den nu fastsatte Lære- og Svendetid tilsammen 8 Aar, til i det Hele at bestaa af ikke under 5 Aar, og for at vinde Borgerskab Underkastelse af en Examen, theoretisk og praktisk. 3) At - det tillades Enhver, der ved et af Handelslavene har udstaaet Læretiden, Adgang til hvilken som helst af de øvrige Handelslav, mod ved samme at underkaste sig en Forberedelses-Tid af 2 Aar, og at de, der ere Interessenter i et af Handelslavene, kunne mod Under kastelse af en praktisk Fagprøve gaa over til hvilket af de andre, de maatte attraa. 4) At det med Hensyn til Retsstridigheder om Overtrædelser af Lavsrettigheder fastsættes, at saadanne, ikke som nu, kunne indklages for og paadømmes af Politiretten, men for de ordinære Domstole, og saaledes komme til at bære de ved disse stipulerede højere Retsgebyrer, samt at intet enkelt Lavs- eller Korporations-Medlem kan indklage Nogen for Overtrædelse, men først saadant maatte anmeldes for Lavets eller Korporationens Be styrelse , hvilken det vilde paahvile som Pligt at søge i Mindelighed at faa Striden hævet, og hvis dette ikke skulde lade sig gøre, da tage Beslutning, hvorvidt Sagen for Retten bør indklages.
Made with FlippingBook