MeddelelserOmVintapperlavetIKjøbenhavn_1694-1861

186

Lavels Historie 1694 — 1861.

Maade at leve paa eller den Grad af Nydelse, som er bleven Nationen ejendommelig, rnaatte indtræde, naar en større Avance paa Handelsgenstandene dækker den mindre Afsætning, hver Enkelt vil kunne have, idet Forbruget ikke kan tiltage proportionsvis med Sælgerne. ,.De Indskrænkninger, den bestaaende Lavsordning kan siges at lægge i den fri Adgang til Erhverv, er, som anført, den lovbestemte Lære- og Svendetid, Underkastelse af Examen og Klassifikationen, ved hvilken hans Virksomheds Omfang er begrænset. — Valget til enhver Næringsvej er aldeles fri, Klassifikationen bekendt for Enhver, der kommer i den Stilling at finde Foranledning til at gøre et Valg, og det staar saaledes Enhver frit for at vælge den Beskæftigelse, hvortil han finder Lyst og Anlæg, og efter sit Forhold tror bedst at kunne være tjent med. „Med Hensyn til Læretiden, da er det af Alle erkendt, at det vilde være ufornuftigt uden foregaaende Forberedelse at begynde paa en Næringsvej, og vi skulle derom tillade os at citere det forhenværende Kancellis Præmisser til For­ ordningen af 23. April 1817, nemlig: „„Kancelliet bemærkede i saa Henseende, at samme efter nøjeste Overvejelse maatte holde for, at det i ældre Tid fulgte Princip, ved at bestemme en saadan Læretid, er mest overensstemmende med Samfundets Tarv. Det kan næppe anses gavnligt, at Lovene give altfor meget efter for Menneskenes naturlige Hang til saa tidlig som muligt at blive deres egen Herre og stifte Familie, som de, dels for­ medelst den Uerfarenhed og Flygtighed, hvormed de drive deres Anliggender, dels for den ved Mængden indskrænkede Næringsvejs Tilstrækkelighed ikke ere istand til at under­ holde. Det maa derimod anses mere gavnligt, at de anvende deres yngre Aar under Opsigt og Tvang, saaledes at deres Arbejde kommer en Husbonde tilgode, der foruden at danne dem til i sin Tid selv at forestaa en Næringsvej, ogsaa imidlertid forsyner dem med alle Fornødenheder, og deres Liv imidlertid kan ingenlunde anses som ulykkeligt, men de ville ved Haabet om i sin Tid at blive deres egen Herre