MeddelelserOmVintapperlavetIKjøbenhavn_1694-1861

Lavets Historie 1694—1861.

182

„Se vi hen til de Mangler, der ere paapegede ved Lavs­ ordningen, da indskrænke disse sig til faa, og disse faa fremhævede ere ikke engang beviste. Der har af Nærings­ frihedens Talsmænd været fremført, at Lavsordningen var forældet, og ikke svarende til Nutidens friere Udvikling, at den fremkaldte Brødnid og de utaalelige og odiøse Stridig­ heder om Rettigheders Overtrædelse og at den, dels ved Klassifikationen og dels ved lovbestemte Lære- og Svende- Aar, lagde et unaturligt Baand paa Menneskets naturlige Ret til at søge sit Erhverv og anvende sine Evner og Kræfter, som det bedst kan og vil, samt endelig at den for­ hindrede Konsumenterne fra at nyde godt af den Konkur­ rence, som ved fri Adgang vilde opstaa. „Gennemgaa vi disse Ankepunkter, der saa godt som udelukkende ere fremsatte af Mænd, der kun fra theoretisk Synspunkt have betragtet og have kunnet betragte Sagen, da vilde vi snart finde og søge at bevise, hvor lidet be­ grundede de ere, og skulle søge at oplyse, at den paatænkte Næringsfrihed, eller rettere Sammensmeltning af Lavene, snarere vilde virke stor og ubodelig Skade end stifte Gavn. „At Lavsordningen skulle være forkastelig, fordi den er en gammel Institution, er en aldeles ubetænksom og løs henkastet Paastand, for hvilken der intet Bevis er ført, vi tro snarere at turde anføre, at det, at denne Ordning i næsten to Aarhundreder har bestaaet, uden at Klager før i den seneste Tid har været rejst imod samme, maa væsentlig tale for dens Anerkendelse, naar den kun gradvis under- gaar de Modifikationer, som Tidens Fordringer maatte medføre. „Vi have under de bestaaende Lavsforhold set, at en almindelig Velstand har udbredt sig blandt næsten alle Klasser af Samfundet, saa at Industri og Vinskibeli'ghed fremmes og Velvære, Ro og Tilfredshed udbrede sig blandt Befolkningen. Kaste vi derimod vort Blik til de Lande, hvor Næringsfrihed eller en dermed beslægtet Ordning existerer, f. Ex. England, Frankrig, Preussen, Belgien, Sverig og Norge, da høre vi derfra just ikke meget, der skulde gøre