MeddelelserOmVintapperlavetIKjøbenhavn_1694-1861

Lavets Historie 1644—1861.

3 . Bøder efter Anordningerne. 4 . Enhver Interessent udreder 3 til en afdød Interes­ sents Bo til at afholde Udgifter til Ligbærerne. Disse Indtægter anvendtes dels til at udrede Pensioner og Gager, dels til de med Lavets Bestyrelse forbundne Ud­ gifter. De Indtægter, der ikke betaltes, bleve inddrevne ved Søgsmaal for Politiretten. I Marts 1834 udsendte Oldermanden følgende Rund­ skrivelse til Lavets Medlemmer og afkrævede deres Betænk­ ning, inden han indgav en Ansøgning til Kongen: „Det er visseligen saare tungt dagligen at se, hvorledes Handelen i Almindelighed og Vinhandelen i Særdeleshed aftager. For at kunne forebygge dette Onde er det nød­ vendigt at kende Aarsagerne dertil, thi naar disse blive hævede, vilde ogsaa Handelen derved afhjælpes. „Foruden den Fattigdom, som existerer og som efter de nuværende Forhold mere vil tiltage, hvilket foranlediger, at enhver indskrænker Forbruget af fremmede Varer, maa Handelens Aftagelse formentlig hidrøre fra, at den Stabelret, som har været tillagt Kjøbenhavn, er hævet, at fremmede Handelshuse have deres Agenter her i Byen, hos hvilke enhver kan rekvirere et saa ubetydeligt Parti Varer, som han finder for godt, at Uberettigede, der ikke have Borger­ skab paa Handel, udsælge Varer og endelig at Handels­ berettigede drive anden Handel end den, deres Borgerbreve hjemle dem. Hvad angaar den først anførte Aarsag til Handelens Aftagelse, nemlig Stabelrettens Ophævelse, da maa derved bemærkes: „Ifølge den ældre Lovgivning havde Kjøbenhavn og nogle faa Stæder i Riget Stabelret, hvilken bestod i, at fremmede Varer ikkun i disse Stæder maatte indføres, hvoraf igen fulgte, at de øvrige Provinsialstæder og Landet fra saadanne Stabelstæder maatte rekvirere deres Varer. Nu derimod kunne fremmede Varer indføres ved ethvert Told­ sted, og den Handel, som Købmændene i Kjøbenhavn havde udenfor denne Stad, er saaledes gaaet tabt. At dette Tab er betydeligt, er utvivlsomt, og at det derfor var ønskeligt