MeddelelserOmVintapperlavetIKjøbenhavn_1694-1861

Lavets Histoi'ie i6g4~ 1861.

133

med mindre han beviser, at han virkelig vil rejse udenlands paa Fasbinderiet. Ingen Bestemmelse over Svende-Kassen er gældende, uden den i ordentlig Svendesamling for aaben Lade vedtages ved fleste Stemmer og af Oldermanden og Bisidderne indvilliges og samtykkes. Skulde dette Samtykke nægtes, da har Oldermanden derom at gøre Indberetning til Magistraten, som derom afgiver Decision. Naar nogen for- færdiger Svendestykke, have Oldgesellerne baade selv nøje at paase, at dermed ordentlig forholdes og til Medhjælp at lade tilsige de øvrige Svende efter Tur for dermed at have fornødent Tilsyn og fornemmelig paase, at den Paagældende selv forfærdiger sit Svendestykke. „Vi gaa endelig over til de Dele af Lavsartiklerne, som bestemme Lavets Rettigheder, Straffen for de Indgreb, som af andre maatte gøres deri, og Maaden, hvorpaa disse Ind­ greb bør paatales og dømmes. Deriblandt forekomme først § l og 2. Begge tale om, hvo der maa ernære sig af Vintapper-Handel, og bestemme Straf for den, som uden at være i dette Prædikat handler med Vine, men den Straf, der foreskrives i den 2. §, differerer, skønt ubetydelig, fra den, der dikteres i 1. §. Vi kunne ifølge deraf ikke andet skønne, end at Lovgiveren derudi har haft forskellige Slags ulovlig Handel for øje, saaledes at den l. §’s Forskrift er at forstaa om de Personer, der vel ere habile til at tage Borgerskab paa Vinhandel og til at indskrives i Lavet, men begynde at drive denne Næringsvej uden at have opfyldt disse Betingelser, men den 2. § om saadanne Personer, der uden at have underkastet sig de Forberedelser, der ud- fordres, og altsaa uden at kunne blive Vinhandlere handle med Vine eller fremmed 01 . Om denne vor Formening er rigtig, om den Distinktion, vi synes at skimte, virkeligen findes i Loven, og om det er nødvendigt at beholde den eller ikke, overlade vi allerunderdanigst til Deres Majestæts højere Indsigt. I første Fald vilde det være nødvendigt at vedligeholde den l. §, og da det efter vort Skøn er en langt mindre Forseelse at antecipere en Handel, som man efter lovlig Omgang kan fordre Autorisation til at føre, end at