MeddelelserOmVintapperlavetIKjøbenhavn_1694-1861

Lavets Historie i6g4 — 1861.

114

oplagsretten til mange flere Varer end hidtil. For Lavets Vedkommende nævnes: Vine, alle Slags saavel almindelige som hede og fine Vine, Brændevine, alle Slags af Druer til­ beredte, samt dansk vestindisk Rom, Vineddike og 01 . 23. Nov. 1793 indgik Oldermanden med en Ansøgning til Gen.-Toldkammeret i Anledning af, at den franske Re­ gering havde forbudt Udførsel af Vin, hvorfor man maatte forskrive Vine fra andre Lande, og bad derfor om Tilladelse til paa Oplag at indføre spanske, portugisiske og andre lignende Vine mod samme Afgift som de franske, hvilket 14. Dec. tillodes for et Aar og igen fornyedes. 27. Dec. 1794 fik Lavet Meddelelse fra Magistraten i Anledning af en Del falske Bankosedler paa 100 Rdl. med Aarstal 1788 og som havde vist sig at komme fra Hamborg, England og Holland; Magistraten paaviste nærmere de Kendemærker, hvorved de kunde skælnes fra de ægte Sedler. Ved Forordningen af 17. Dec. 1794 nedsattes Toldaf­ gifterne paa fremmede Vine og Brændevine, og Godtgørelsen for Læcage, Bærme med videre bortfaldt. I den Anledning indgik Lavet med en Ansøgning til Kongen, hvori det hedder: „Det er en almindelig bekendt Sandhed, at der gives visse Aaringer, da Vinen voxer til i Overflødighed. I saa- danne Aaringer sælges den for meget bedre Køb, end naar Misvæxt indtræffer. Det er altsaa en Fordel for ethvert Land, som bruger, men ikke frembringer disse Varer, at forskrive samme i de gode Aaringer, da en meget mindre Summa udgaar for et lige Kvantum end i de dyre Aaringer. Ligeledes er Vinen bedre fra første Haand, naar den for­ skrives uraffineret eller med Bærmen paa, og det ikke alene for den Urenlighed, den indeholder, men og fordi der be­ høves Tid og Umage til at skille den derved, hvilket alt gør den dyrere, da saavel Svinding som Arbejdsløn og Renter af den deri staaende Kapital skal betales til Frem­ mede, i Stedet for at disse Renter blive i Landet og Ar­ bejdslønnen med mere fortjenes af dem, som have lært at omgaas med Vin og anskaffet sig de dertil nødvendige

Made with