MeddelelserOmVintapperlavetIKjøbenhavn_1694-1861

Laveis Historie i6g4 — 1861.

109

sker, som enten for Smagens eller for Helbredens Skyld efter Medicorum Raad maa drikke Rinskvin, og de, som ikke have Formue nok, maa i Steden derfor drikke gammel Franskvin, men naar begge disse Vine ere forbudne at ud­ skænkes og falholdes, saa maa nødvendig de, som af om­ meldte Aarsager enten ikke kunne eller ikke ville drikke hvid eller rød fransk Vin, i Steden derfor drikke Malaga eller Dry Madeira-Vin, og de, som ere Elskere af sød Vin eller af Nødvendighed skulle bruge den, lade sig nu for den største Del nøje med Muskat, Picardan og deslige franske Vine, men naar saadant er forbudt, maa de betjene sig af Malvasiers Madeira-Vine. Det skal af efterfølgende Beregning blive noget tydeligt, at der for en lige Kvantitet af Malaga og Madeira-Vine udgaar en langt større Summa af Landet end for samme Kvantitet af søde eller usøde franske Vine. „Det er bekendt, at gammel fransk Vin bliver ikke gammel i Frankrig, men hos os selv, og den Vin, som dertil gemenlig er den bedste, forskrives fra Bajonne, thi samme faar ved Ælde en Slags Overensstemmelse med Rinskvin. De Sorter, som ere de bekvemmeste at henlægge for med Tiden at blive til god gammel Vin, koste fra 60 til 120 franske Kroner pr. Vatt eller 4 Bajonne-Oxehoveder, som udgør 5 Bordeauxske Oxehoveder å 30 Viertel; naar man deraf vil tage Middelprisen og regne 90 Kr. for 5 Oxe­ hoveder, det er 18 Kr. for et Oxehoved paa 30 Viertel, og man vil antage en fransk Livre for 22 Skilling, saa koster 1 Oxehoved Bajonne-Vin første Køb ikke mere end 12 Rdl. 2 M. 4 Sk., det er det samme, som l Oxehoved god ny fransk Vin kan koste. De øvrige Omkostninger af Fragt, Assurance etc. kan her ikke komme i Betragtning, da det er Penge, som blive i Landet. Det er altsaa ikke det første Indkøb, der gør den gamle Vin dyrere end den ny, men det er den lange Tid, den skal henligge, hvorved den raa Spiritus bortdunster, og Vinen kaster i den Tid al mulig Bærme og Vinsten fra sig, hvorved den formindskes be­ tydelig i Kvantiteten. Lægger man hertil Renten af Pengene,