MeddelelserOmVintapperlavetIKjøbenhavn_1694-1861

102

Lavets Historie i6g4 — 1861.

at det maatte tillades dem at holde aaben Bod eller Kælder til at udsælge Varer i smaa Partier, eller at det maatte for­ bydes Detailhandlerne og uberettigede Personer, saa længe de ikke virkelig frasagde sig slig Handel og overtraadte til Grossererstanden, at befatte sig med nogen Slags Handel en gros, og at det maatte tillades Grossererne at oprette et Købmands-Societet; i ethvert Tilfælde bade de om at faa Købmandslavene ophævede, forat alle kunde faa Lejlighed til at nære sig ved hvilken Handel, enhver lystede. De 4 Købmandslav indgave en Indsigelse herimod baade til Kongen og til hver især af de 4 Konferensraader Stampe, Luxdorf, Hjelmstjerne og Graah, hvori de fore­ stillede: „Den Undergang, som truer os og vore Familier, nøder os til at tage vor Tilflugt til Deres Exellence med underdanigst Begæring at fremstille H. K. M. vor store Trang, da vi vist formode, at H. I\. M. ikke er saa unaadig at opofre 2—300 Familiers Velfærd for at befordre et langt mindre Tals Fordel.“ De udviklede udførligt Forholdet mellem Grosserere og Detailhandlere og det fordærvelige i en saadan Forandring i det Bestaaende. Under 27. Marts 1769 mistede Lavet sin Oplagsfrihed og maatte for Fremtiden udrede Told og Konsumtion, saa snart Varerne ankom. Dette vilde efter Lavets Ytringer i en Ansøgning af 8. Marts 1770 fremkalde dets ødelæggelse. „Hvad Vine og Brændevine, vi forskrive, maa strax, ja førend de komme, betales og dertil ofte gøres Pengelaan og deraf betales Renter foruden at forsynes med bekostelige Pakkældere og andre behøvende Ting, Fragt, Assurance og øresundstold. Skulle vi tillige paa engang betale Tolden, maa vi gøre større Laan og følgelig betale flere Renter, saa vi tilsidst aldeles svækkes og forarmes, ja en Del, som ej have den Kredit, at de ved Laan kunne blive hjulpne, maa nødvendig gaa fra deres Handel, blive Betlere, sig selv og Staden til Byrde. En Del har af Frygt for ej at kunne be­ tale Tolden og for at undgaa den truende Fare at se deres Kældere tillukkede og dem selv udelukkede fra Nærings Brug, bortsendt til udenrigs Steder med stort Forlis deres