MeddelelserOmVintapperlavetIKjøbenhavn_1694-1861

Lavets Historie 1694 —

1861.

1 0 0

ham var bekendt, havde bragt eller brugt saadant skadeligt og „mordisk“ Middel, hvorfor han maatte undre sig over, at Professoren kunde skrive, at „Vinhandlerne selv ikke nægte, at de bruge det, efterdi man ser, det ej er Folk skadeligt.“ Det skulde derfor glæde ham, om Professoren kunde be­ vise sit Udsagn, thi de Personer, han beraabte sig paa, tilhørte ikke Lavet. Hvis dette skulde staa til Ansvar, maatte det forbydes alle andre at sælge Vin, da mange gave sig af dermed uden at have lært at behandle den, og det var intet Under, om Varerne undertiden ødelagdes ved ukyndig Behandling. Igennem Magistraten blev det 1764 forkyndt Lavets Medlemmer, at det var tilladt at forskrive pommerske Bou- teiller, og da Rentekamret senere paa Aaret ønskede at vide, hvor stort Forraad Lavet havde, svaredes, at det intet For- raad havde, hvoraf fulgte, at de, der nu behøvede saadanne til Kina, Ost- og Vestindien, vare i Forlegenhed og maatte lade Fortjenesten fare og lade de Købende enten gaa til Helsingør eller til andre Steder til stor Skade for Lavet, men hvis Lavet for næste Aar maatte faa Frihed til at for­ skrive de Bouteiller, enhver behøvede, mod taalelig Told, skulde enhver tegne sig derfor. 6. Dec. 1764 tillod Gen.-Toldkammeret Grossererne, Vintapperne og Urtekræmmerne at indføre 70000 Bouteiller fra fremmede Steder imod 12 p. Ct. Told inden 1. Maj, hvilket Tal fordeltes lige mellem alle 3 Parter. Da imidlertid Skibene først gik ud om Foraaret, ønskede Oldermanden Terminen udsat til et senere Tidspunkt, hvilken derpaa be­ stemtes til sidste Maj. Oldermanden forskrev Bouteillerne fra Uckermunde, men da det kom til Stykket, kunde disse ikke leveres førend i Juli. 1765 klagede Fasbindermesterne over, at visse Gros­ serere tvært imod Lavsartiklerne selv antoge Vintapper­ svende i deres Tjeneste uden at henvende sig til dem, der havde lært Fasbinderiet.