MeddelelserJsenkræmmerforeningenKjøbenhavn_1880-1905

60 Kassereren Carl Mørck fremlagde da det reviderede Regnskab. Det af Formanden ydede Laan, stort Kr. 1000 til Jubilæumsfesten, havde han skænket til Understøttelses­ fonden paa den Betingelse, at Overskudet fra det løbende Regnskab hvert Aar skulde overføres til Understøttelses­ fonden, indtil det rentefri Jubilæumslaan var dækket. Til Rest herpaa var nu Kr. 086,78. Understøttelsesfonden ejede 1. Januar 1895 nominelt Kr. 10693,21, Peter Eegholms Legat Kr. 10404,07 og Carl Mørck og Hustrus Jubilæumslegat Kr. 2033,83. Der gaves Decharge for Regnskabet. Til at deltage i Grundejerforeningens Møde Søndag den 3. Marts angaaende „Frejr“ valgtes S1. Kjærsgaard og N. Vermehren. Derefter valgtes til Bestyrelse N. Th. Høyer som For­ mand samt C. F. L. Friis og O. Hecht. P. Arctander øn­ skede ikke at genvælges. Til Revisorer genvalgtes L. Brønnum og C. Th. Rom. Stiftelsesdagen fejredes den 5. Marts af 20 Medlemmer med en Festmiddag i Hotel Phønix. Den 18. Marts afholdtes Møde i Hotel Phønix. Der var mødt 27 Medlemmer. Formanden indledede og gav Ordet til N. Vermehren, som gjorde Rede for, hvad der var passeret paa de af Grundejerforeningen og Urtekræmmerforeningen sammen­ kaldte Møder, hvori 7 Foreninger deltog. Der var afholdt 2 Møder og nedsat et 9 Mands Udvalg. Stemningen var for at danne en Anti-Stores-Forening med det Formaal at modarbejde „Frejr“. Han oplæste Udkastet til Forslaget. Man skulde ikke for det store Publikums Skyld boy- cotte Personalet, der arbejdede hos „Frejr“, men derimod Læger, Sagførere og Arbejdsleverandører, der handlede hos „Frejr“. Man vilde følge Høkerforeningens Eksempel; den har inddelt Kjøbenhavn i 8 Kredse med en Kredsfor­ mand, der skal kontrollere, hvem der leverer til „Frejr“.

Made with