MeddelelserJsenkræmmerforeningenKjøbenhavn_1880-1905

46 Dog derfor ej Fortrin vi Fortiden gi’r, Nu „leben und leben lassen“ vi si’er, Trala, trala, trala Vort Fremtidsløsen det bli’r.

Carl Mørck talte for Deputationerne og takkede da navnlig Urtekræmmerne, som vi jo i saa lang Tid havde været i Laug sammen med, priste deres kollegiale Sind og ønskede Held og Lykke over Standen og Fremgang for Fællesrepræsentationen. Derefter blev a fsunget:

E t Stykke Historie. Frit efter „Dannebrog“s Interview. Ved Isenkræmmerlavets 200 Aars Jubilæum.

Den 10. Juni Anno 1893. Mel.: Så lunka vi så småningom.

I Kristian den Femtes Tid var Isenkram en bedre Bid end nu, da selv med Slid og Flid man tjener knap en Hvid. Sjælden opstod der en Konkurrent, og hvormange var de vel omtrent? Si’er jeg syv, er det Lyv — nej, maaske — lad mig se — der var circa elleve. For at faa mere Karakter og Privilegier med mer, med Bager og med Krydernér*) om Lav de Kongen be’er. De var stadig kun en lille Kreds, hele Faget var en lille Snes. Derfor ét var lidt lidt,

blev de to eller tre saa gik det lettere.

De straks fik opfyldt næsten hvert et Ønske, som blot var begært i deres Kram det passed svært, de fik det som forært.

*) Den Tids Benævnelse for Urtekræmmere.