MeddelelserJsenkræmmerforeningenKjøbenhavn_1880-1905

45

Kun Isenkræmmeren nødig ser, At ikke der bliver gjort Skruer mer, Traía, traía, trala, Han netop om Skruerne be'er. Saa mangen begynder med Ingenting, Trala, trala, trala, Og kommer dog i en Fart i Sving, Trala, trala, trala, For Isenkræmmeren, det er en Mand, Som hurtig til Hægterne komme kan, Trala, trala, trala. Det er en lykkelig Stand. Højsalig Kong Kristian den Femte gav Trala, trala, trala, Dem Lov til at lave Lav, Trala, trala, trala, Blot En vilde sælge en Strikkepind, Trala, trala, trala, Han skulde da først i Lavet ind, Trala, trala, trala, Men det var just deri, at Kunsten bestod — For det protestered man kraftig imod, Trala, trala, trala, Den Lavs-Idé, den var god. Med Datidens Høkere tidt var Vrøvl, Trala, trala, trala, Og solgte de File, saa fik de Høvl. Trala, trala, trala, Den Oldermand hugged dem sikkert og vist Og lod dem ej Ro, blot de havde en Rist, Trala, trala, trala, En Mulkt — og i Brummen tilsidst. Paa saadan en Maade gled Livet let, Trala, trala, trala, Der var endnu ingen Wessel og Vett! Trala, trala, trale, Ejheller paa den Tid, det endnu var kendt, Man jevnlig „holdt Udsalg med 20 Procent“ , Trala, trala, trala, Gud véd hvordan det vilde endt. De fik Privilegium paa Sagerne Og sammen med Sukkerbagerne Trala, .trala, trala, De melede Kagerne.

Naa, å propos! denne Lavs Idé! — Trala, trala, trala, Saa det var nu slet ingen snavs Idé, Trala, trala, trala,