MeddelelserJsenkræmmerforeningenKjøbenhavn_1880-1905

43

Thi skulde da man ha’ sig en Sav eller Høvl, Saa maatte man bestille den hos Smeden, det Snøvl; Og fik saa tilsidst, efter megen Snak og Vrøvl, I Regelen et Rivejern i Stedet. Saa fik man en Dag et forskrækkeligt Jav — Man skulde til Kong Christian paa Slottet; For man vilde lave et Isenkræmmerlav — Med Kaarde og Chapeau man sig flotted. Men Kongen var klogere; han sagde blot som saa: „Os Elskelige Elleve! I er min Sæl for Faa! — Ja , hvis med Skærslipperne vi sammen kan Je r slaa, Saa kom der muligt Mening i det Hele!“ Naa! — Efter megen Snakken besluttet man, saa Skam, At tage Tingen som den kunde falde. Og saasom at Isen- og dito Urtekram, I Grunden dog har Krammet paa os Alle, Saa lod man dem gaa op i en skøn Harmoni, Og som Rosin i Enden kom Sukkerbageri — Det Hele blev naturligvis det bare Skænderi Tre Katte ej i en Sæk kan forliges. Saa slap man ud af Posen, og fik sig en Fabrik, Hvortil der ej i Verden fandtes Mage; Som gode Aktionærer man ud til Raadvad gik, Men vendte som „Krasbørster“ tilbage. Thi hvad kom der ud af den dejlige Drøm? — Kun Kobbertraad*) og 18/36 blanke Søm. Og Hamrene, som drejed sig for Aavandets Strøm, Slog kun af Charcoalske Assensplader. Men lad os være glade for de Tider som svandt — End Raadvaddam, din Punch vi jo ejer! Som „Manden med Frederikssten“ vi sige kan for sandt, „Vi haver forvunden vor Sejer!“ Thi var vi kun Elleve hos Kongen hin Dag, Og var vi for faa til at grunde et Lag, Saa er vi nu — Gud bedre os! — det er en afgjorf Sag, Omtrent et Par Hundrede for Mange. Men det skal ikke kue vort Haab eller Mod! Vort Løsen væ re: Frem, men ej tilbage! Vort gamle Kjøbenhavn svulmer op som en Flod Det gi’er vel Brød og Arbejd alle Dage!

Saa siger vi Tak til de tvende hundred Aar, som nu i Dag højsalige til deres Fædre gaar, Og haaber paa en kommende, livskraftig Vaar, For os og — „Kryddernererne“ tillige.

Vilhelm Bergsøe.

*) NB. Nr. 8.