MeddelelserFraKøbenhavnsBygningsvæsen1948-51

H u s n u m m e r s k i l t s k a l s å v i d t g ø r l i g t a n b r i n g e s m i d t o v e r h o v e d i n d g a n g e n o g e l l e r s p å d e n s t o l p e , d e r — s e t f r a g a d e n — u d g ø r i n d g a n g e n s v e n s t r e s i d e ( r e g u l a t i v v e d r . g a d e n a v n e , h u s n u m r e o g m a t r i k u l s n u m r e § 8 ) .

side begyndte ved Kongens Nytorv med nr. 352 til 329 for derefter at fortsætte med nr. 113 til 144. Blev en grund delt, bragte parcellens nye matrikel­ nummer yderligere uorden i nummerrækken. Man forstår, hvor vanskeligt det var at finde rundt, og kravet om at få forholdene ændrede blev stadig stærkere, og endelig i 1858 indsendte bestyrelsen for Københavns udenbys Grundejerforening et an­ dragende til magistraten om en ændret fremgangs­ måde ved nummereringen af stadens ejendomme. Den 10. oktober 1859 vedtog borgerrepræsen­ tationen, at samtlige ejendomme i København med forstæder, til lettelse ved deres eftersøgning, på den til matrikelnumret hidtil benyttede plads hver især skal forsynes med et påmalet løbenummer, over­ ensstemmende med visse bestemte regler, der var nærmere præciseret i magistratens bekendtgørelse af 26. s. m., og som i det væsentlige går ud på, at alle ejendomme i enhver gade gives et fortløbende num ­ mer, de lige numre på den ene side og de ulige på den anden, og således at nummereringen tager sin 51

mere, som dem i de nye Matriculregistre ere givne, og derimod lade de gamle Gaard- og Huus-Num- mere udslette« ; der var yderligere anvisning på, hvor numrene skulle anbringes og med hvilken farve — sort farve på hvid grund — og ligeledes, at tallene skulle være 5 å 6 tommer høje. H er har man så at sige optakten til et husnummer-regulativ og lige­ ledes den første omnummerering. I årenes løb viste der sig dog adskillige vanske­ ligheder ved at benytte matrikelnumrene som adres­ sebetegnelse. En af ulemperne hidrørte fra, at de samme numre jo gik igen i de forskellige kvarterer, hvilket medførte, at der i nogle gader forekom det samme nummer to gange, f. eks. fandt m an i Klare- boderne, hvis ene side ligger i Købmager kvarter, medens den anden ligger i Rosenborg kvarter, både et nr. 7 og et nr. 8 på begge sider af gaden. Det var heller ikke let for ikke stedkendte, at finde en bestemt ejendom i Gothersgade; på den nordlige side fandt man nr. 30 til 1 fra hjørnet af Kongens Nytorv til Kronprinsessegade, og gadens modsatte