MeddelelserFraKøbenhavnsBygningsvæsen1948-51

om der heldigvis er en del sammenhæng i murværk, vil det dog være heldigt at foretage reparationerne, inden ødelæggelsen h ar nået et sådant omfang, at omkostningerne bliver uforholdsmæssigt store, og inden der indtræffer ulykker.

approbation på den pågældende spildevandssag, el­ ler der af ejeren, forinden arbejdet påbegyndes, er udstedt en særlig erklæring om, at han er indforstået med, at afløbsledningerne udføres under anven­ delse af erstatningsmateriale i stedet for bly. Formularer til erklæringen kan fås udleveret hos de tilsynsførende myndigheder i de forskellige kom­ muner. For tiden er følgende erstatningsmaterialer god­ kendt : 1) Svovlstøbemasse: Solus, Solit og Primo. 2 ) Muffeasfalt, der dog kun kan anvendes ved led­ ninger i jord og ved fritliggende ledninger, der er lodrette eller er beliggende med et fald på mindst 400 %o (mindst 112° i forhold til lod­ ret ledning). Stadsingeniørens direktorat, København, april 1951.

Indskudsbrædder. Bygningsvedtægtens § 38, stk. 9 .

DK 6 2 4 .0 2 5 .4 Magistratens 4 . afdeling ha r under 26. juni 1951 meddelt, at bygningskommissionen i sit møde den 29. maj 1951 har bemyndiget magistraten til ind­ til den 1. maj 1953 fortsat at tillade anvendelse af brædder til forskalling og indskud i stedet for 1" brædder på de i magistratens skrivelse af 1. maj 1944 stillede vilkår. Facadebeklædninger. Bestem, vedr. udførelse af facadebeklædninger. DK 6 2 4 .0 2 2 .3 1 : 6 7 9 .8 5 De i den sidste snes år hyppigt anvendte façade- beklædninger, der udføres ved opsætning af tynde stenplader på murede eller støbte ydervægge, har i nogle tilfælde vist sig at være udført på en sådan måde, at der var risiko for, at pladerne ville løsne sig fra underlaget. Pladerne fastholdes til muren af bronzeankre, hvis dupper er ført ind i huller, udboret i pladens kanter, og i mange tilfælde er mellemrummet mellem plade og m ur helt udfyldt med mørtel. N år fugerne ikke er tilstrækkelig brede, eller fugematerialet ikke tilstræk­ kelig godt, vil det ikke være muligt at hindre vand i at trænge ind i mørtellaget mellem plade og mur, ligesom muligheden for dannelse af kondensvand ikke kan udelukkes. Eksemplet viser nogle ødelæggelser af façadebe- klædning ved denne opsætningsmetode. Ved en un­ dersøgelse af en façade var en del plader løse og revnede. Ved borthugning af de løse plader viste det sig, at fugtigheden var trængt ind bag stenplademe, og på de steder, hvor jembetonydervæggens jern lå for yderligt, var jernet blevet angrebet, således at rustdannelsen sammen med fugt- og frostpåvirkning af udfyldningsmaterialet havde løsnet stenplademe. Påvirkningen har været så kraftig, at dupperne på bronzeankre og tilholdere var bøjet udad, og at hullerne i stenplademe var blevet ødelagt ved af- sprængninger. Efter de herhjemme og navnlig i Sverige fore­ tagne undersøgelser er m an kommet til det resultat,

Skorstenspiber. Bygningsvedtægtens §§ 55 og 61.

DK 6 2 4 .0 2 7 .1 Den her viste skorstenspibe er kun et tydeligt eks­ empel på, hvor nødvendigt det er at have opmærk­ somheden henledt på skorstenspibernes vedligehol­ delsestilstand. I almindelighed er det kun skorstens­

fejere, der kommer i nærheden af skorstenspiberne, men det ville være klogt også for de forskellige skor- stens ejere at holde øje med deres skorstene, for selv

34