MeddelelserFraKøbenhavnsBygningsvæsen1940-43

gennem Aaicne foretaget em vis Restaurering og Muligheden for em fortsat U d n t t a g 1 d o n e Ret­ ning blev aktuel, d a Professor Suensoe kribte E jen­ dommen Nyhavn 59, det saakalctle »Gtildmagerexis Hus«, med det Formaal fo r Ø je a t restaurere Byg­ ningen, saaledes a t den blev anvendelig til .Bcfoodhe af en .særlig S tandard. M an stødte i denne Forbindelse p a a den V an ­ skelighed, a t Bebyggelsen, pa a G ra n d af sin A lder paa adskillige Punkter imaatte være i S trid med de Krav, som den 182 A ar yngre Byggelov opstiller med Hensyn til Etagehøjder, T rappeb redder m . m. Magistraten var imidlertid. H ar over, a t B ifedet af Nyhavn — den i smaa Huse stærkt opdelte Facade bag ved Kanalen — » a r et saa karakteri­ stisk Bybillede, at det vilde være e t Savn, hvis det skulde forsvinde, hvorfor m an med Glæde maatte hilse et Initiativ til at skabe et G rundlag for Huse­ nes Bevaring et Stykke ud i Frem tiden. Endvidere var man opmærksom paa, at Beliggenheden ved den brede Kanal gav Facaderne saa meget Lys og Luft, at der ikke til Bebyggelsen v a r knyttet hygiejniske Betænkeligheder af samme Art som f. Eks. til Bebyggelsen i Adel- og Borgergadekvar­ teret. Magistraten mente det derfor ikke betænke­ ligt a t anbefale de fornødne Dispensationer fra Byggelovens Bestemmelser. Gaderoe. Karreen, der nu er under Behandling, paavirikes ikke a f Gadeplaner udøver' et Ønske om ved nye Bebyggelser at faa Toldbodgade udvidet. Toldbod- gade løber ud i Set. Annæ Plads, der er Hoved- adgangen til Kvæsthusbroen. Set. Annæ: Plads til­ lægges som bekendt en stor trafikal Betydning, bl. a. er det derfor, man har vedtaget Set. Annæ Plads’ Gennemførelse til Borgergade, hvilket er' medvirkende t i , at m an kan forsvare at se bort fra en fremtidig Udvidelse af Nyhavn. Bygningerne. Foruden at overveje disse ydre Forhold maatte man prøve paa at forestille sig,, hvorledes Udvik­ lingen vilde forme sig for selve Karreen. M an har derfor forsøgt at danne sig en Forestilling om, i hvilken Rækkefølge m an kunde forvente, a t Ø n ­ sker om Ombygning vilde fremkomme. Resultatet fremgaar af de forskellige Skraveringer pa a P la­ nerne Fig. 4, 5, 6, 7 og 8. M an e r gaaet ud fra, at B ygn in ger med den længste Leverid kunde blive liggende i 100 Aar. 13

Fig. 9

opfyldt med Fabrikbygninger i 3 og 4 Etager, og Placeringen af disse Bygninger i Forhold til h in­ anden gør et temmelig haabløst Indtryk. En anden Plan, Fig. 3, viser de store, sammen­ hængende Ejendomme, der findes i Karreen. Den største af disse h a r kun en smal Façade, saavel mod Lille Strandstræde som mod Nyhavn. Aarsagerne til Planens Udarbejdelse. Den direkte Aarsag til, at Spørgsmaalet om en Reguleringsplan for denne Karré er blevet taget op til Drøftelse, var en Byggesag p a a Ejendommen Matr. Nr. 68 A, Lille Strandstræde, som indeholdt et Projekt til en gennemgribende Ombygning af et Sidehus med en høj Brandgavl i det nordre Skel. Problemet var, øm det af Hensyn til den bedst mulige Udformning af Bebyggelsen som Helhed inden for den paagældende Karré vilde være rig­ tigt at tillade en Stabilisering af den omhandlede Brandgavl. F ra det Offentliges Side var m an allerede for­ inden til en vis G rad kommet til K larhed over, hvilken Stilling m an agtede at indtage til det ka­ rakteristiske Nyhavnsbillede. Der er som bekendt allerede for en Del af Bebyggelsen mod Nyhavn