MaskinmestrenesForening_1873-1898

Dette fremsattes paa Generalforsamlingen i 1886; men ogsaa det blev for­ kastet og Grunden var den samme, som til det første, nemlig at Pensionerne vare for smaa. Nu var man altsaa lige vidt, hvorfor Repræsentantskabet og Be­ styrelsen paa et Møde vedtog at nedsætte et 20 Mands Udvalg til at udarbejde et nyt Forslag. Karakteristisk er det, at da der til Valg af dettte Udvalg udsendtes omkring 230 Stemmesedler med Anmodning om, paa disse at anføre sine Be­ mærkninger til de 2 tidligere forelagte Forslag, kom der kun 33, siger »Tre og Tredive« tilbage af dem. Paa Generalforsamlingen i 1887 fremsattes et nyt For­ slag, hvori der foresloges en klækkelig Pension, indtil 400 Kr., samt at ethvert Medlem var pensionsberettiget. Paa Grund af en Uoverensstemmelse mellem Dirigenten og nogle Medlemmer om hvorvidt det var stridende imod Formaalets § 1 b, at alle Medlemmer skulle være pensionsherettigede, — hvilket Dirigenten hævdede, -—afbrødes Forhandlingerne uden Resultat. Det fremsattes atter uforandret i 1888 og da det just var et saadant Forslag at Medlemmerne ønskede blev det vedtaget; dog kun efter en meget varm Diskussion. Det var særlig § 3 a, »at ethvert Medlem, efter at have betalt Kontingent uafbrudt i 30 Aar, er pensionsberettiget«, som fremkaldte Diskussionen, og der oplæstes en Skrivelse fra 14 Medlemmer i Korsør ,hvori det foresloges at tilføje §en, »og ikke længere gør Tjeneste som Maskinmester«. Dette foranledigede J. E. H a n s e n til at stille en Ændring til §en om, »al Vedkommende skulde være fyldt 55 Aar og ikke længere gøre Tjeneste som Ma­ skinmester« ; men denne Ændring og hele §en blev forkastet. Af det foregaaende fremgaar, at det var en lang og trang Vej, som Love for Pensionskassen havde at gaa før de kunde blive til noget, og nu skulde man jo tro, at de vare saa gode, at de ikke trængte til Revision for det første. Ja, de vare altfor gode, det vil sige med Hensyn til Størrelsen af Pensionerne; thi allerede i 1890, efter den statistiske Opgørelse, saa Bestyrelsen sig nødsaget til at fremsætte Forslag om at nedsætte dem til 100 Kr. aarlig uden Forhøjelse. Dette Forslag hlev dog først ved­ taget i 1892, og paa Forslag af J. H a l b e r g sattes Maksimumspensionen til 200 Kr., som det f. T. er. Det synes dog altsaa som om de to første forelagte Forslag havde truffet det rette med Hensyn til Pensionernes Størrelse; thi i de sidste 2 å 3 Aar har det ikke været muligt af Pensionskassens Fond at kunne udbetale fuldt 100 Kr. aarlig til hver Pensionist. Efter at Lovene for Pensionskassen nu vare vedtagne, begyndte den sin Virksomhed i 1888, og ved Delingen af Formuen blev dens Fond 14,994 Kr. stort. Den første Pensionist var N. C. A n d e r s e n , en af Foreningens Grundlæggere. I de førsle 3 Aar var der kun 3 Pensionister om Aaret at betale til; men efter den Tid forøgedes Antallet med 3 om Aaret, ja i 1893 endog med 5, og da der samtidig af Fonden blev udbetalt 2600 Kr. til Grundfond for de sammensluttede Foreninger, havde det til Følge, at man til 18 Pensionister kun kunde betale 1200 Kr. istedet for 1800 Kr. Af de 21 Pensionister, som Foreningen har havt siden 1888, har 1 faaet 800 Kr., 3 hver 600 Kr., 8 hver fra 250 til 500 Kr. og de øvrige under 200 Kr. hver. 5 Pensionister ere døde. Nu er Pensionisternes Antal 16, i en Alder fra 45 til 80 Aar og der er ialt udbetalt 7,974 Kr. i Med- lemspensioner. Pensionskassens Fond var 9092 Kr. d. 1. Jan. 1898. At andre Ændringer, som Lovene for Pensionskassen senere ere undergaaede, er kun den, at Ordene »Opløb eller Slagsmaal« i § 3 ere udgaaede, og at Bestemmelsen i § 1 om »at Pensionskassens Fond af mindst 20,000 Kr. osv.«, er forandret til »Den Kapital,

— 9 —