MaskinmestrenesForening_1873-1898

2. »at den, der i Henhold til § 7, har indtegnet sin Moder, har derved givet Af­ kald paa senere at indtegne sin Hustru som pensionsberettiget« og 3. »at naar en Enkemand, hvis afdøde Hustru har været pensionsberettiget, gifter sig, maa han for at faa sin Hustru indtegnet, svare Kontingent efter hans daværende Alder, og er hans Hustru mere end 5 Aar yngre end han selv, da forhøjes Kontingentet yderligere efter, Reglerne for Livsforsikringsanstalten af 1871, dog afrundet nedad, saa at det bliver deleligt med 1 0 «. Til Forstaaelse af disse Forslag maa det erindres, at det ikke just var den Hustru som indtegnedes ved Indtrædelsen i Foreningen; men, hvis f. Eks. den første eller den anden Hustru døde, var det den Hustru, som overlevede Manden, at der blev pensionsberettiget, hvorved Foreningen altsaa kunde faa mere end én Risiko for hvert Medlem, hvad ingen Livsforsikringsanstalt vilde have indladt sig paa. Disse Forslag bleve dog alle forkastede og til Generalforsamlingen i 1885 indgav saa Udvalget sit Forslag saalydende:

FOR SLAG til Regler for Anvendelsen af det Fond, som ifølge Lovenes § lb skal benyttes til Pension eller Understøttelse for de Medlemmer af Maskinmestrenes Forening, som paa Grund af Alder eller Svagelighed ere satte ud af Virksomhed.

§ 4 . Det Medlem, som uden at have naaet den i § 3 nævnte Aldersgrændse, bliver sat ud af Virk­ somhed paa Grund af Svagelighed eller Sygdom kan, naar denne strækker sig ud over 6 Maaneder, søge Understøttelse, naar han har været mindst 10 Aar uafbrudt i Foreningen. § 5 . Det Medlem som ved, uden egen Skyld, tilføjet Legemsbeskadigelse bliver sat ud af Virksomhed, kan søge Understøttelse, naar ban bar været mindst 8 Aar uafbrudt i Foreningen. § 6 . Begjæringer om Pension eller Understøttelse indgives til Bestyrelsen, og skal disse, for de i §£ 4 og 5 nævnte Tilfælde, være ledsagede af Læge­ attest, som angiver hvilket Omfang Svageligheden eller Legemsbeskadigelsen har, og om der er Sand­ synlighed for, at den vedblivende vil sætte Ved­ kommende ud af Virksomhed. Bestyrelsen og Repræsentantskabet undersøger de indkomne Be­ gjæringer og bestemmer Pensionens eller Under­ støttelsens Størrelse. For de i §§ 4 og 5 nævnte Tilfælde, gives Understøttelsen kun for ét Aar ad Gangen, indtil det, efter Bestyrelsens og Repræ­ sentantskabets Skjøn, er fuldstændig godtgjort, at Svageligheden eller Legemsbeskadigelsen vil med­ føre Følger som begrunde, at Understøttelsen gaar over til at blive Pension.

§ 1. Pensions- og Understøttelsesfonden, hvorved for- staaes den Sum, som Foreningen ejer udover den Kapital, som efter den statistiske Opgjørelse ifølge Lovenes § 19 skal være tilstede for at Enkepen­ sionskassen kan opfylde de i Lovene fastsatte Be­ tingelser, skal begynde sin Virksomhed senest 15 Aar efter Foreningens Stiftelse, altsaa 1888, selv om denne ikke har naaet den i § 13 nævnte Størrelse, saaledes at Renten af den paa den Tid forhaanden værende Kapital udover Enkekassens, anvendes dertil. § 2. Pensions- og Understøttelsesfondens Formaal er i Overensstemmelse med efterfølgende Regler: a. at irde Pension til de Medlemmer, som ifølge deres høje Alder tildels eller helt have mistet deres Erhverv. b. at yde Pension eller Understøttelse til de Med­ lemmer, som paa Grund af Svagelighed eller uden egen Skyld tilføjet Legemsbeskadigelse ere satte ud af Virksomhed. Legemsbeskadi- digelse, som er en Følge af Krig, Slagsmaal etc., giver ikke Ret til Understøttelse. § 3 . Ethvert Medlem, som er fyldt GO Aar og mindst har været 15 Aar uafbrudt i Foreningen, og som paa Grund af Alder eller Svagelighed har mistet sit Erhverv eller en væsentlig Del deraf, er pen­ sionsberettiget.

(i