MaskinmestrenesForening_1873-1898

Lftci at denne Kommission nu er sammentraadt, ønsker man lieri først og fremmest at høre hvilke Anskuelser, der om denne Sag ere raadende, dels i de forskellige Landsdele, dels i Befolkningens forskellige Erhverv. Medens det syntes at maatte ligge klart for, at en større Havn, der kan benyttes baade i Fiskeriets og Skibsfartens Tjeneste, maa kunne faa Betydningen for Landets Erhvervsliv ved at komme vort Han­ delssamkvem med Udlandet tilgode, saa kan det ikke lades ude af Betragtning, at Omkostningerne ved Anlæget at en saadan Havn i det omhandlede dobbelte Øjemed vil stige meget bet}rdeligt, ligesom Til­ vejebringelsen af en saadan Trafikhavn vil kunne gribe ind i Forretningslivet paa højst forskellig Vis i de forskellige Erhverv og Landsdele. Det har derfor forekommet Kommissionen at være dens Pligt at foretage en særlig Henvendelse til de enkelte Repræsentanter for Landets forskellige Erhverv. I Henhold hertil tillader man sig at anmode Hr. Formanden om, at ville foranledige de under Fællesrepræsentationen for Skibsfarten sorterende Foreninger til at besvare følgende Spørgsmaal: »Formenes der fra Skibsfartens og den udenrigske Samtrafiks Synspunkt at være Trang til en ny Havn paa .Udlands Vestkyst, der saavel maatte kunne tjene som Trafikhavn og som Tilflugtshavn, og i bekræftende Fald, hvilket Sted bør anses som det rette ?« Disse Spørgsmaal bedes besvarede saa udførligt som muligt og med de Motiver, som hver enkelt Forening fra sit Standpunkt finder at burde lægge særlig Vægt paa. Hvert enkelt Svar ønskes sendt til Kommissionen, og da det er Kommissionens Ønske at faa af­ sluttet sin Virksomhed i en nær Fremtid, undlader den ikke at fremhæve Ønskeligheden af, at faa Svarene indsendte saa hurtigt som mulig. Man udbeder sig i denne Anledning den ærede Forenings Udtalelser indsendte til Fællesrepræsen­ tationen. 1 Forretningsudvalget for Fællesrepræsentationen Jespersen. Til »Maskinmestrenes Forening«. Efter nøje at have drøftet det i denne Skrivelse fremsatte Spørgsmaal, af­ sendte Bestyrelsen følgende Svar: Kjøbenhavn, den 27. Septbr. 1897. Til Fællesrepræsentationen for dansk Skibsfart. 1 Gensvar paa den ærede Repræsentations Skrivelse af 7. f. M. angaaende Vestkysthavnesagen, skal Foreningen ikke herved undlade at fremkomme med følgende: »En Havn paa Jyllands Vestkj^st kan efter vor bestemte Mening kun blive til Gavn og Nytte for Fiskeri, Handel og Skibsfart som Tilflugtshavn eller Nødhavn, og derfor altsaa til Fordel for hele Landet, dog kun under Forudsætning af, at den maa blive anlagt efter Nutidens Fordringer og paa et Sted, hvor det efter vore Vestkystforhold maa være muligt til enhver Tid at søge denne. Med Hensyn til Valg af Stedet er det vor bestemte Mening, at en saadan Havn efter vort Kendskab til Kystforholdene vil være heldigst at søge, naar den findes paa den lige Kyst, og saa vidt som muligt altid vest for en udspringende Pjmt, for Tilsandingens Skyld. En saadan Havn, der maatte være tilgængelig for alle Skibe, burde da efter vor Formening og Lokalkendskab anlægges paa Strækningen mellem Bulbjerg og Vorupør. Naar denne Strækning nævnes, da er det fordi, det som oftest eller rettere sagt altid er her, at Modvind, Storm og oprørt Sø hindrer videre Fremtrængen af Skibe paa Vej fra Skagen vestefter over Nordsøen og ofte tvinger saavel Sejl- som Dampskibe til at vende om og atter holde Skagen ind. Det er jo Repræsentationen bekendt, at ethvert Dampskib, kommende fra Østersøen, som oftest ikke har mere Kul i Bunkerne, end at det netop er tilstrækkeligt til at række over Nordsøen med, under normale Forhold. Fra Skagen og til ud for Hanstholmen gaar det i Almindelighed jævnt fremefter, men her er det som nævnt, at Modgangen begynder. Efterhaanden formindskes Kulbeholdningen ved fortsat Damp uden Fremgang og til Slut vendes om og holdes atter Skagen ind ellei til Noige paa Grund af Kulmangel. En saadan Forsinkning og forgæves udløben Distance koster bevisligt aarligt Redeiieine mange Penge. Var der altsaa paa denne Strækning en Tilflugtshavn, vilde ethvert Dampskib ikke alene kunne søge denne for Kulmangel uden at være nødsaget til at vende om, men enhver vestgaaende Damper vilde sikkert under Storm og oprørt Sø ikke vedblive at dampe frem til ingen Nytte, men søge Havnen og afvente bedre Forhold.

— 1*23 —