Mariakirken25Aar

6 (hvis G r u n d s t amm e kom til at b e staa af M ed lemm e r af St. Ma riæ Kirkesals ø stre D is tr ik ts Men ighedssam fund ), men ogsaa K irkekom iteen , de r s to d m ed en e n d n u kun h a lv t færd ig Kirke, var e t sk ø n t V i d n e s b y r d om kirkelig Samfølelse. Jeg huske r tydeligt, h v o r d a n S tiftsp rov s t Paulli, Kom iteens F o rm and (død 1915), de r — e fte r hele sit kirke* lige Syn — s tod K irk e fond e ts A r b e j d e fje rn t, blev bevæge t og glad ved a t mod tage Kirkefon* d e ts Tilsagn. D e t æ n d red e vel ikke hans Syn paa K irk e fond e t

STIFTSPROVST J. PAULLI

og de ts A r b e jd sm a a d e , men d e t er utv iv lsomt, a t h an i sine sidste A a r saa med me re Fo rstaae lse paa de ts V irk somhed . Som U d t r y k for Ma riak irken s Men igheds Taknemme* lighed maa jeg have Lov til he r a t a ftrykke , hv ad de r stod i d e t sidste Søndagsblad, der ud k om inden Ma riak irken s Indvielse, Ord , de r paa en Ma ade kom til a t sæ tte S lu tstenen paa St. Ma riæ K irke sa lsepoken i Køb enh avn s K irkesags Hi* storie: „For sidste Gang s ta a r Billedet af Kirkesa lens Indgang paa Bladets Forside. V i véd alle, hvo rfo r d e tte er T ilfældet. M a r iak irk en s ta a r nu rede til Indvielse, lys, s to r og skøn. V i ta k k e r Gud , og vi ta k k e r M enne ske r for denne Gave. Men sam tid ig ser vi tilbage m ed T a k for A a r e n e i St. Ma riæ Kirkesal. Mange vil med V em o d fo rlade den. D e t har væ r e t rige og velsignede T im e r ba ade om P ræd ik e s to l og om Døbe fon t, ved A lt e r b o r d e t og i Sakristiet, og mange vil med T a k til G u d m indes de to P ræste r, W i t h og Fibiger, som i ti A a r g jo rde Ge rn ing en i og ud fra Kirkesalen. Vi,